
Ifølge fyens.dk rykker OB talenterne Hasan Kurucay og Kristian Weber i Superliga-truppen på halvårs-kontrakter.
Der er udsigt til mere ungt blod i Superligaen i den kommende sæson, hvor OB har hevet to talenter op i Superliga-truppen.
Det drejer sig om midtstopperen Hasan Kurucay og offensivspilleren Kristian Weber, som begge i første omgang får et halvt år på kontrakt hos fynboerne.
Begge talenterne har tidligere været i søgelyset hos store klubber ude i Europa. Kurucay, som har tyrkiske rødder, har tidligere været til prøvetræning hos tyrkiske Besiktas to gange, mens Kristian Weber har været til prøvetræning hos portugisiske FC Porto.
Det fynske medie fyens.dk melder om, at Kurucay kan ser frem til at blive fjerdevalg hos OB i tilfælde af, de sælger midterforsvareren Hallgrimur Jonasson, mens Weber skal ses an, imens man leder efter en anden offensiv forstærkning.
Begge spillede forrige sæson på OB’s U/19-hold, der endte på niendepladsen i U/19 Ligaen.