
Kort efter at være blevet udtaget til det nye U/16-landshold skifter Jacob Rasmussen fra Hjørring Idrætsforening til Brøndby IF.
Midt i juni blev det nye U/16-landshold offentliggjort. Ét af de mange nye ansigter i landsholdsregi tilhører Jacob Rasmussen, som nu er fortid i Hjørring Idrætsforening.
Den unge nordjyde skifter nemlig i anledning af sommerferien sin hjemstavn ud med nye rammer i storklubben Brøndbys ungdomsafdeling. I forbindelse med klubskiftet starter Jacob Rasmussen også på idrætsefterskole i Brøndby.
Jacob Rasmussen var i foråret en del af det Hjørring U/16-hold, der slog blandt andet AaBs og Hobro IKs jævnaldrende.