Sonny Jacobsen om KD&C: Giver andet initiativ

En af de to U/13/14-vindere af double-delen af KD&Cs DM i Keeper Battle, Sonny Jacobsen, føler at KD&Cs træningslejre giver en anden tilgang til tingene, end en almindelig hold- eller selvtræning.

Sonny Jacobsen, der, på den anden side af sommeren, spiller i Aabenraa Boldklubs U/14-hold, vandt double-delen for U/13/14-årgangen ved KD&Cs DM i Keeper Battle, hvor målmænd rundt om i Danmark, sammen med andre målmænd, kan deltage, og få styrket samtlige evner inden for fodboldens verden.

Her var DM i Keeper Battle delt op i to dele – single og double. Single-delen, som den blev kaldt, var en 1-mod-1-turnering, mens doublen var en 2-mod-2-turnering. Turneringerne blev afholdt i puljer for hver årgang, og her blev Sonny Jacobsen så vinderen af double-puljen for sin årgang, U/14-årgangen.

Det var dog ikke det vigtigste for Sonny Jacobsen, der dog var meget glad for sammenholdet ved turneringen, og ved KD&Cs træningscamps, der bliver afholdt flere gange henover året.

– Det giver et andet initiativ til tingene. Vi har deres holdning og vores holdning. Kombinerer vi dem, så gør vi det hele bedre, forklarer Sonny Jacobsen til D’ BOLDs udsendte, ved begyndelsen af turneringen, og fortsætter:

– For det første, er man, til træningslejrene, sammen med andre målmænd. Det gør noget for mig, at man ikke bare står alene med det, men at man har et fællesskab. Man træner sammen (som målmænd, red.).

Single-turneringen foregik ved, at man havde fået sat mål op i begge ender af en relativt lille bane, hvor målmændene skiftes til at skyde og parere bolde, hvor formålet var at score så mange mål som muligt før modparten, inden for et bestemt tidsrum – lidt á la intervalspil, som man kender det fra træningsbanen.

På trods af, at man ikke er angriber, ser Jacobsen dog ikke noget galt i, at man får trænet sine skud – tværtimod.

– Singleturneringen er en god øvelse i at få øvet sit skud, men også for at forbedre sin mentalitet, hvis man kommer bagud i løbet af en kamp, forklarer Jacobsen.

In this article