U/19-anfører bliver førsteholdsspiller i AB

Akademisk Boldklub Gladsaxe rykker klubbens U/19-anfører, Mads Holden, op i førsteholdstruppen

Mads Holden stod i spidsen for det U/19-hold fra Akademisk Boldklub Gladsaxe, AB, der i foråret vandt U/19-pokalturnering med en finalesejr over B.93. Som en del af successen har Holden også trænet med klubbens førstehold af flere omgange. Her har Holden gjort det så godt, at han nu bliver en permanent del af klubbens hold i 1.divisionen. Her får han chancen det næste halve år, skriver klubben på sin hjemmeside:

– Holden er en teknisk dygtig spiller, som kan spille både 8’er og kant. Han har et rigtig godt venstreben og har generelt nogle gode fodboldtekniske egenskaber. Derfor vil vi også gerne se noget mere til ham, og har lagt en klar plan for, hvordan Holden bygger noget mere fysik på og bliver mere aggressiv i sin spillestil, fortæller cheftræner Per Frandsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Nu ser vi ham an, og vurderer udviklingen sammen løbende. Uanset hvad er Holden en god mand at have i truppen, og vi ser frem til at han kan presse de andre i truppen på flere positioner.

Den offensive 18-årige får rygnummer 22.

In this article