U/19-anfører bliver professionel i SønderjyskE

Erik Nissen har underskrevet sin første professionelle kontrakt, og ser frem til at suge til sig

Som en af de helt store overraskelser i ALKA Superliga-sæsonen 2015/2016 står SønderjyskE med sølvmedaljer. Som et led i at levere endnu en ny flot præstation har man hentet Erik Nissen op på førsteholdet. U/19-anføreren underskrev således i juni måned under på en halvårlig fuldtidskontrakt.

Selv ser den defensivt orienterede spiller frem til at lære en masse:

– Jeg skal selvfølgelig suge til mig af det fantastiske miljø, vi har her. Derudover skal jeg træne med en masse gode spillere, som jeg håber, jeg kan lære meget af. Jeg skal spille en masse reserveholdskampe, det er i hvert fald førsteprioriteten. Målet er at udvikle mig som spiller, så jeg bliver god nok til at være med på det her niveau, fortæller Erik Nissen til bold.dk

Erik Nissen har endnu til gode at få optræde i den rød/hvide-landsholdstrøje på ungdoms- såvel som seniorniveau.

In this article