Unge AaB-reserver besejrede Fredericia

Tirsdag eftermiddag krydsede FC Fredericias 1. divsionshold klinger med AaBs superligareserver, som blandt andet talte fem nyoprykkede seniorspillere og fire U/19-spillere. De bolsjestribede vandt med 3-2.

AaB spillede søndag sæsonens første superligakamp, da man hjemme tog imod AC Horsens i en kamp, som sluttede 1-1. To dage efter den småskuffede sæsonpremiere skulle holdets reserver havde tiltrængt kamptræning.

På Aalborgs Hornevej blev de fremmødte tilskuere vidne til en målrig kamp med mange unge aktører fra årgang 1997 på banen. I forsvaret huserede Bardhec Bytyqi og Morten Rokkedal, på midtbanen var jævnaldrende Joachim Mæhle og Rasmus Thellufsen at finde, mens Sebastian Grønning, som endda blev indskiftet i superligakampen mod AC Horsens, dannede angrebsduo med Thomas Enevoldsen.

FC Fredericia startede bedst, hvilket var forventeligt, da kampen mod AaBs unge mandskab var østjydernes sidste træningskamp forud for starten på 1. division. Anders Hostrup bragte fortjent gæsterne på 1-0 efter 35 minutter, men AaB smadrede hurtigt igen, da Sebastian Grønning var først over en retur, som han smadrede i nettet til 1-1, der også var stillingen ved pausen.

Aalborgenserne startede anden halvleg som det bedste hold, og endnu engang anført af de nyoprykkede seniorspillere fra årgang 1997. Sebastian Grønning kunne og burde have gjort det til 2-0, inden Joachim Mæhle tog sagen i egen hånd og fyrede af fra distancen. Midtbanespillerens forsøg ramte en uheldig Fredericia-spiller og snød fuldstændig udeholdets keeper, som for anden gang i kampen måtte fiske bolden ud af målnettet.

3-1 blev det med 20 minutter tilbage på stadionuret, og atter var en ung, talentfuld nordjyde ophavsmanden. Den indskiftede angriber, Marco Ramkilde, modtog en sukkerbold fra https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Sloth, og så var det en smal sag for U/19-spilleren at bringe sig på måltavlen.

I slutminutterne reducerede FC Fredericia til 3-2, som også blev kampens slutresultat.

In this article