FC Midtjylland har i et års tid nydt godt af unge Rasmus Nissen Kristensens færdigheder på fodboldbanen, som der nu er blevet lavet en minidokumentar om.
Rasmus Nissen Kristensen, lokalt kendt som ’NK’, har det seneste års tid spillet sig fra debutant til nærmest fast spiller på fodboldbanen hos FC Midtjylland. Den 19-årige forsvarsspiller har gennem de seneste par år kæmpet sig vej gennem ungdomsholdene i FCM, hvor han har været med til at vinde U/17 Ligaen og også U/19 Ligaen hele to gange, mens han som anfører førte U/19-holdet til ottendedelsfinalen i UEFA Youth League.
Alt dette er blevet samlet i en dokumentar, hvor du kan lære mere om Rasmus ’NK’, og høre hans side af succeshistorien.
Du kan se indslaget her: