Europas fjerdestørste fodboldturnering, Vildbjerg Cup, løber af stablen fra torsdag til søndag, hvor over 1600 fodboldkampe afvikles. Her var D’BOLD tilstede og rapporterede dagligt. I denne artikel giver vi et overblik over, hvordan det gik i den bedste U/15-række.
I den bedste U/15-række ved denne udgave af Vildbjerg Cup, var man vidne til en anderledes struktur end i de fleste andre turneringer. Som resultat af ikke at have noget maksimumsantal af deltagere fastlægges puljerne først, når tilmeldingsfristen er passeret. Det betød for de bedste U/15-drenge, at der ikke var nogle play off-kampe, før finalen og bronzekampen.
Puljen bestod af seks hold, der alle skulle møde hinanden en enkelt gang. Altså, skulle hvert hold spille minimum fem kampe. Efter disse kampe i gruppespillet, skulle de to bedste hold så møde hinanden i en finale efter, at nummer tre og fire havde mødtes i en kamp om tredjepladsen.
Bedst fra start kom BK Skjold, som vandt deres første kamp med hele 5-1 over FS Holstebro. BK Skjold gik dog lidt i stå til sidst, og endte på en andenplads i puljen, hvilket primært skyldes et snævert nederlag på 0-1 mod Støvring IF, som man skulle møde i finalen, da sidstnævnte var puljens klart bedste hold.
Efter at de tabte et spændene opgør mod Skive IK i første spillerunde, vandt de alle resterende kampe, og hentede derved 12 point ud af 15 mulige.
Skive IK var millimeter fra finalen, da de endte af point med BK Skjold, og tilmed med en bedre målscorer. Man da Skive IK havde tabt til BK Skjold med 3-2, måtte de blå- og gulstribede fra Skive tage til takke med bronzekampen.
Her ventede FS Holstebro, som var kommet rigtig skidt fra start. De havde tabt deres tre første kampe, og kun fået scoret et enkelt mål. Det blev dog vendt i de sidste kampe, hvor de vandt 6-1 over Ledøje-Smørum Fodbold og til sidst vandt 2-1 over LKB/Gistrup.
At det netop var i kampen mod LKB/Gistrup, at FS Holstebro skulle score to mål, var ikke uforudsigeligt. LKB/Gistrup lukkede nemlig som minimum et mål ind i alle deres kampe. Faktisk, var det kun i en enkel kamp, at de holdte modstanderne fra at score mere end én gang. Det var mod Ledøje-Smørum.
Og det var da også Ledøje-Smørum, der løb med prisen som puljens prugelknabe. De formåede på intet tidspunkt at hente point, og måtte rejse slukørede hjem med en målscore på 6-19.
Bronzekampen var den første af de to play off-kampe. Da dommeren fløjtede af klokken 09.35 havde FS Holstebro scoret tre gange mod Skive IK’s ene gang. Dermed fik FS Holstebro tredjepladsen i puljen.
Til finalen var setuppet væsentlig bedre, end hvad Støvring IF og BK Skjold havde oplevede hidtil i turneringen. Kampen foregik på Bane 1, som er den bane til rådighed under Vildbjerg Cup. De havde formentlig hinandens spillestil in mente, da de to hold mødtes i den sidste gruppespilskamp. Her vandt Støvring IF med 1-0. Men i finalen havde de fået bedre styr på BK Skjold, og vandt således med 3-1.