
Den 19-årige AGF’er, Arfan Habibi, skifter til Brabrand med øjeblikkelig virkning.
Afran Habibi har i en årrække spillet i AGF, hvor han blev betegnet som et stort talent. Afran Habibi er førsteårssenior, hvilket vil sige, at han stadigvæk skal vænne sig til “voksenfodbold”. Den centrale midtbanespiller med den virkelig dygtige teknik har fået trøje nummer 22 i Brabrand.
I dagens kamp mod Kjellerup var Arfan Habibi med i truppen, og Brabrand trak sig sejrsrigt ud af opgøret med en 2-1 sejr. Brabrand ligger derfor nummer 1 i 2. division pulje 3.
Tom Søjberg fra Brabrand udtaler om signingen til Brabrands hjemmeside:
– Arfan er dygtig i omgangen med bolden, hvor han besidder gode kvaliteter. Han skal blive endnu mere bevidst om de defensive pligter, så bliver det godt. Arfan har et godt talent, som vi vil forsøge at bygge videre på. Han er i gang med overgangen fra ungdomsfodbold til voksenfodbold, hvilket tager lidt tid. Habibi er en god dreng, der er meget lærevillig. Tilmed passer han godt ind i truppen, hvor han med sit gode humør altid er klar med en smart replik.