Der blev ikke fundet nogen vinder eller taber i lørdagens U/17 Liga-kamp mellem AaB og Vejle.
U/17: AaB – Vejle Boldklub 1-1
0-1 Christian Hechmann, straffespark (55)
1-1 Anders Bærtelsen (71)
Det var et AaB-mandskab, der var super klar til kamp, som lørdag hjemme tog i mod Vejle Boldklub i U/17 Ligaen. Og AaB sad også på det meste af spillet i løbet af første halvleg, hvor Vejle dog var farligst foran mål. Ingen af holdene formåede dog at score, inden kampens dommer fløjtede til pause.
AaB fortsatte deres pres på bolden, men manglede stadig den sidste del til at få skabt de hele store chancer. Og pludselig var det Vejle, som efter 55 minutters spil fik bragt sig foran med 1-0. Det var Louie Jacobsen der fandt Kasper Døhr Thychosen inde i AaB’s straffesparksfelt. Men inden Thychosen nåede at sparke på mål, blev han tacklet og fik tilkendt et straffespark. Det eksekverede Vejles anfører Christian Hechmann, og så stod der 1-0 til Vejle.
Den scoring fik dog AaB-mandskabet til at presse på, og endelig fik de hul på byrden. Anders Bærtelsen fik et kvarter efter Vejles scoring udlignet til 1-1 på et hovedstød efter et hjørnespark.
AaB havde fortsat meget spil de sidste ti minutter af kampen, mens Vejle dog fik underkendt et mål for offside.
– Med rette kan spillerne godt være glade for deres præstation men også ærgerlige, da opgøret godt kunne have givet tre point, siger Vejles U/17-træner, Søren Lykke, til klubbens hjemmeside efter kampen.
– Vi starter godt og får vist noget udmærket spil, men det er som om, at vi får os selv ned i gear med nogle tekniske basisfejl, og derefter bliver det et mere lige opgør. Til sidst i kampen har vi gode muligheder for at komme foran, men vi forivrer os en smule i stedet for at være cool og holde os til aftalerne. Derfor får vi ikke kapitaliseret presset, og det løber ud i sandet for os, siger AaB’s træner, Adam Harell, til aabsport.dk.
AaB har nu fire point efter deres tre første kampe i sæsonen, præcis lige så mange som Vejle har, dog blot efter to kampe.