
Fodbold er et uforudsigeligt spil. Dette blev vi igen mindet om, da FC Helsingørs U15-hold formåede at vende en halvlegsstilling på 2-0, til at sejre 3-2 over FC Roskilde.
Ikke mange havde troet, at holdet i de sort-orange-stribede-trøjer kunne vende resultatet, da anden halvleg blev fløjtet i gang, men efter nogle udskiftninger i pausen samt en opsang fra træneren, kom Helsingør-spillerne som forvandlede ud til anden halvleg.
D’BOLD fangede FC Helsingørs William Arnesen efter kampen.
William Arnesen var en glad mand oven på det flotte comeback:
– Jeg synes, at det var et flot comeback og, at vi generelt for spillet en meget bedre anden halvleg ift. første halvleg, hvor de hele tiden var over os.
Nogle gode indskiftninger og en stærk tro på holdet, fik bannet vejen for et comeback:
– Ja, træneren fik fortaget nogle gode indskiftninger og vi troede stadig på et comeback som hold. Vores træner sagde, at det var muligt at lave et comeback, da det er noget, som vi har gjort før i anden halvleg.
Midtbanemanden har slev været meget glad for Brøndby Cup:
– Jeg synes, at det har været et godt Brøndby Cup, det er en god Cup med mange gode hold.
Han roser samtidig også niveauet:
– Jeg synes, at niveauet er meget godt, det er på højde med os selv, men også med hold der måske er bedre end os.
FC Helsingørs U15-mandskab har i løbet af turneringen også krydset klinger med udenlandsk modstand:
– Vi spillede mod Færøerne (U15), de var meget fysiske og jeg synes, at det var sjovt og lærerigt at spille i mod dem.
Ligesom mange andre unge, så drømmer William om at blive professionel en dag:
– Jeg drømmer selvfølgelig om at blive professionel fodboldspiller og det tror jeg på, at jeg kan blive.
William Arnesen og hans holdkammerater skal i aktion igen i morgen (i dag).