Forud for den kommende sæson bringer D’BOLD her et overblik over fem talenter i udenlandske ligaer, man skal holde øje med.
I år intensiveres dækningen af danske talenter i udlandet, med en ugentlig artikel under magasinet Talenttid. Som en optakt til, at de senior- og ungdomsligaerne går i gang rundt om i Europa, bringer D’BOLD her en mindre række af talenter, som bliver særligt interessante at følge:
Jacob Bruun Larsen
I vinteren 2015 hentede tyske Borussia Dortmund et af de største danske talenter i Jacob Bruun Larsen. Han kom til fra Lyngby BK’s U/19-ligahold, og har siden vist fremragende takter og god fodbold. I september måned 2015 fik han så debut på førsteholdet, da han blev skiftet ind i en træningskamp mod FC St. Pauli. I den forgangne sæson han har som 17-årig spillet 32 kampe og kvitteret med 11 mål og 13 assists.
I øjeblikket er han med til OL i fodbold, hvor han repræsentere Danmark. Desværre for den farlige kantspiller, så har Borussia Dortmund hentet en række verdensstjerne ind til de offensive pladser på førsteholdet. Men det ville undre meget, hvis ikke det snarligt blev til en Bundesliga-debut til U/19-landsholdsspilleren.
Lukas Talbro
Brentford FC har forud for den kommende sæson etableret et ungdomselitehold, som primært vil bestå af spillere mellem 17 og 21 år. Formålet med holdet, er at udvikle klubbens talenter og på sigt fodre førsteholdet med dygtige unge spillere. Her er forsvarsspiller Lukas Talbro under vingerne på danske Flemming Pedersen, som var en af de primære grunde til, at den unge fynbo i slutningen af juni skiftede tilværelsen i Odense ud med en hverdag i Championship-klubben.
Nikolai Laursen
Den tidligere Brøndby-wing, fik spoleret dele af sidste sæson med skader. Ikke desto mindre formåede den 18-årige dansker at få spilletid i otte kampe for PSV Jong – PSV Eindhovens andethold. Derudover fik Laursen også spilletid for klubbens U/19-hold, og kunne afslutte sæsonen med at have fået spilletid i 16 kampe med 5 mål og en enkel assist som output. U/19-landsholdsspilleren har endnu fire år tilbage af sin kontrakt med de hollandske mestrer, og er bestemt ikke færdig med at vise sig frem.
Daniel Iversen
I januar måned hentede de engelske mestrer i spe, Leicester City FC, 18-årige Daniel Iversen til klubben. Siden da er det blevet til seks kampe på klubbens U/21-hold i hvilke det er blevet til to sejre, to clean sheets og i alt seks indkasserede mål.
At Iversen er en talentfuld spiller har længe været tydeligt. Han blev således kåret til årets U/17-talent i 2013. Derudover har han hele 41 ungdomslandskampe på CV’et. Iversen har tidligere fortalt til D’BOLD, at han dagligt snakker med klubbens førstholdsmålmand, Kasper Schmeichel, som om nogen burde kunne lære den talentfulde esbjergenser et par tips om det at stå på mål.
Kasper Dolberg
Hvis ikke du allerede har hørt om Kasper Dolberg, er det i den grad på tide. Som 18-årige har Dolberg fået debut på AFC Ajax’ seniorhold i både Champions League og Eresdivisie. I sin debutkamp i Champions League-kvalifikationen mod græske PAOK scorede den unge angriber det afgørende mål. Derudover fik han som 16-årig debut for Silkeborg i ALKA Superligaen.
I maj måned skrev den talentfulde angriber under på en ny kontrakt med den hollandske storklub, der binder ham frem til sommeren 2021.