Tirsdag kunne 2. Divisionsklubben FC Svendborg præsentere Victor Kær som ny seniorspiller
I starten af juli måned hentede FC Svendborg en række unge talentfulde spillere forud for den kommende sæson i 2. Divisionen. Nu har den sydfynske klub igen været på rov, og henter 19-årige Victor Kær.
Victor Kær har i de sidste par år tørnet ud for Næsby Boldklub. Klubben har hold i både U/17- og U/19-divisionen, hvor Kær har slået sine folder.
På klubbens egen hjemmeside beskrives Kær som en balancespiller med udgangspunkt i den defensive/centrale del af midtbanen.