FCM U/19 skal I denne sæson forsøge at gentage succesen ved UEFA Youth League. Og deres første modstander bliver sidste års semifinalister, Anderlecht.
Efter 4-4 i den ordinære spilletid, måtte FC Midtjylland ud i straffesparkskonkurrence mod spanske Atlético Madrid. Her vandt de unge danskere og sikrede sig en plads i ottendedelsfinalen, hvor lodtrækningen førte dem til Barcelona. Det var dog her de FCM måtte lade livet i turneringen, da de kunne rejse hjem med et ærgerligt 3-1 nederlag i bagagen.
Men da for andet år i træk vandt U/19 Ligaen i sommer, er de endnu engang kvalificeret til turneringen. Og i dag har der været lodtrækning til den første runde, hvor FCM kunne trække Ajax, Anderlecht, AIK, Rosenborg, Helsinki, Breidablik og Cork City.
Og her var de to sidstnævnte klubber de to hold, som FCM U/19-træner, Kenneth Andersen, helst ville trække. Men sådan blev det ikke. I stedet som sidste års semifinalister, Anderlecht, op af skålen.
– Vi vil helst have trukket Breidablik eller Cork City. Så fra den gruppe har vi trukket den sværest mulige modstander, siger Kenneth Andersen til klubbens hjemmeside.
– Vi har fået en udfordring fra højeste hylde. Af de mesterhold, der er med, har vi trukket det hold, der kom længst i sidste års turnering. Anderlecht slog jo FC Barcelona, som vi blev slået ud af, i sidste års turnering.
Træneren har dog ikke mistet modet efter dagens lodtrækning.
– Det er jo fantastisk at få matchet spillerne på aller øverste hylde, og hvis er nogen hold, der kan det, så er det Anderlecht. Det bliver rigtigt svært, men vi glæder os rigtig meget til at få prøvet vores spillere af.
FCM skal første gang i spil mod Anderlecht i Belgien enten 27. eller 28. september, mens returopgøret i Danmark finder sted enten den 18. eller 19. oktober.