Flere U/20-spillere med for Nordsjælland og Randers

FC Nordsjælland og Randers FC har tre U/20-spillere med hver, når de to hold tørner sammen fredag aften.

Fredag aften gælder det sjette runde af Alka Superligaen, når FC Nordsjælland hjemme tager i mod kronjyderne fra Randers FC.

Begge hold har flere unge kræfter med i truppen til opgøret på Right to Dream Park i Farum.

Tre U/20-spillere – nemlig Mathias Rasmussen, 18, Andreas Skovgaard, 19, Benjamin Lund, 19 er med for hjemmeholdet, mens Mikkel Kallesøe, 19, Frederik Lauenborg, 19, Marcus Mølvadgaard, 17 er med for gæsterne, der jagter deres fjerde sejr i træk.

Mikkel Kallesøe ventes at starte inde, efter han er startet inde i de seneste tre kampe, mens Frederik Lauenborg og Marcus Mølvadgaard nok er at finde på bænken. Hos hjemmeholdet starter Andreas Skovgaard højst sandsynligt inde, efter han er startet inde alle fem kampe indtil videre, mens der også er gode chancer for, at Mathias Rasmussen kan starte på banen. Benjamin Lund forventes at starte ude.

Kampen fløjtes i gang kl. 18:00.

 

In this article