Mads Jørgensens frisparkskasse sænkede Brøndby U/19

Brøndbys gule skib sank til bunds i det 87. minut af kampen mellem OB og Brøndby i U/19 Ligaen. En vidunderlig frisparkskasse var årsagen.

U/19: OB 1-0 Brøndby
1-0 Mads Jørgensen (87)

Et utroligt interessant møde stod for dagen i lørdags, da OB tog imod Brøndby i U/19 Ligaen. For begge holds vedkommende var det sæsonens anden kamp, og begge mandskaber havde tilmed noteret sig for en sejr i første runde.

De blå-hvid-stribede fynboer kom friskt ud til opgøret. Kim Engstrøm – OB’s træner – havde inden kampen udtalt sig med stor respekt for Brøndby. De gule havde da også slået Silkeborg med 5-1 i premieren, men Engstrøm og co. lykkedes godt med at genere Brøndbys forsøg på opspil i lørdagens møde.

OB stod for tre gode chancer i første halvleg, men fik ikke belønningen for det fliddet. 0-0 var stillingen ved pausen, men Brøndby kom bedre ud til anden halvleg. Bl.a. fik de blågule en friløber, men den blev misformøblet med et skud over målet.

Det lignede en pointdeling, men lige før kampen tog sin ende, tog OB-anfører Mads Jørgensen sagen i egen hånd. På et frispark langt ude fra krøllede Jørgensen bolden i nettet til stor jubel for fynboerne, der dermed sikrede sig de tre point. Det flotte mål kan ses i videoen herunder:

Med 1-0-sejren ligger OB nu på førstepladsen i U/19 Ligaen, mens Brøndby tager sig ud som nummer fire.

In this article