Mikkel Kallesøe med scoring i Randers-remis

Mikkel Kallesøe startede endnu engang inde for Randers FC i denne runde af Superligaen, og takkede for tilliden med en scoring.

Det var fjerde kamp i træk, at Mikkel Kallesøe var i startopstillingen for Randers FC i denne sæsons sjette runde i Alka Superligaen. Og i kampen, hvor modstanderne var FC Nordsjælland, scorede han kampens eneste Randers-mål.

Scoringen faldt allerede efter 18 minutters spil. Og den føring prøvede Randers at holde godt i, så godt de kunne. Men med godt 25 minutter tilbage af kampen, fik FCN udlignet til 1-1.

Randers fik kort efter udligningen et straffespark, og måske det skulle have været Kallesøe, der sparkede bolden mod mål, for bolden gik nemlig ikke ind. Viktor Lundberg kunne nærmest ikke ramme mere lige på stolpen, og bolden blev derefter clearet væk fra feltet af en spiller fra FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-1, og Kallesøe kunne måske gå lidt ekstra glad i bad med scoringen i tankerne.

In this article