Ny U/18-landstræner sat i arbejde

(Foto: Landsholdsfodbold, herreungdom på Facebook)
(Foto: Landsholdsfodbold, herreungdom på Facebook)

Den nye U/18-landsholdstræner Claus Nørgaard er i disse dage i gang med sine første officielle pligter som træner for de unge spillere.

Claus Nørgaard var pr. 1. juli 2016 ansat som ny U/16- og U/18-landstræner. Og nu er han nået til den del, hvor han får lov til at arbejde med de spillere, som han tidligere på måneden udtog til en landsholdssamling, der startede tirsdag den 16. august.

Onsdag den 17. august skal spillerne spille en intern kamp mod hinanden, så den nye træner også får lov til at se spillerne i en form for kamp inden han skal udtage en mindre trup til de to kampe mod Holland i starten af september.

Den 1. og 4. september er den kommende trup i Gendt i Holland, hvor de skal møde det hollandske U/18-landshold to gange i venskabskampe.

Se den trup, som er udtaget til landsholdssamlingen her.

In this article