Randers Freja U/19-træner trods nederlag: Opløftende indsats

Rasmus Bertelsen mener, at hans Randers-spillere leverede en opløftende indsats i 1-2-nederlaget til FC Nordsjælland.

To mål efter hjørnespark sendte Randers Freja U/19 til tælling i lørdagens møde med FC Nordsjælland U/19. Kronjyderne bed dog godt fra sig ved flere lejligheder, og kunne måske retmæssigt have stået med det ene point efter opgøret – chancerne var i hvert fald til det.

Randers’ cheftræner mener ikke desto mindre, at hans mandskab leverede en opløftende indsats mod FCN.

– Hele holdet leverer en opløftende indsats, og jeg synes vi med vores indsatser i de første to kampe har vist, at vi kan komme til at drille mange hold i ligaen, og at vi nok skal få vores point undervejs, siger U/19-cheftræner, Rasmus Bertelsen, til klubbens hjemmeside.

– Jeg er egentlig lidt overrasket og imponeret over, at vi skal stå efter kampen og ærgre os meget over ikke at få point. Især i første halvleg får vi skabt mange gode chancer, og i det meste af kampen gør vi det rigtigt svært for FCN, som altså er et pivstærkt hold.

– Thomas Viggers og https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Lykke præsterer i dag på et højt niveau, og det er vigtigt, at vi har spillere som dem, der byder ind i offensiven, så Mølvadgaard og co. i front får noget at arbejde med.

Randers Freja har efter 1-1 mod AaB og 1-2 mod FC Nordsjælland skrabet ét point sammen i de første to runder.

På grund af en udsættelse af kampen mod Esbjerg, der skulle være spillet på lørdag, skal randrusianerne først i aktion igen d. 10. september, hvor turen går til København og et møde med FCK.

In this article