TT – U/17 Div 16/17 – R1 – U/17-divisionen skudt i gang med et brag

Som noget helt eksklusivt dækker D’BOLD nu også U/17 Divisionen.

U/17 Divisionen blev i denne weekend sparket i gang, og flere af holdene er kommet i aktion. Første spillerunde bar både præg af målrige, tætte kampe og ydmygelser.

Akademisk Boldklub 6-0 Slagelse B&l

AB og Slagelse tørnede sammen i de to holds første kamp af dette års U/17-division. Hjemmeholdet AB var deres modstander klart overlegne, hvilket kom klart til udtryk ved pausestillingen 5-0. I anden halvleg var gæsterne bedre med, trods man dog måtte hive bolden ud af netmaskerne endnu engang. Emil Mygind Jensen blev kampens store profil med sit hattrick, der også gør ham til rækkens delte topscorer. De øvrige målscorere var Marcus Lindberg (to mål) og Simon Holden. Kalle Svarre Petersen fik også lavet et hattrick bestående af tre oplæg. 

Næstved 5-3 Svendborg 

Rundens mest målrige opgør fandt sted i Næstved, da hjemmeholdet bød Svendborg på besøg. Det lignede en kamp, som Næstved sikkert ville køre hjem, da holdet inden for en halv time var foran med hele 5-0. Målene blev scoret af Anders Edison Rasmussen, der lavede hattrick, og ét mål hver fra Oscar Fromberg Winther og Sebastian Frandsen. Gæsterne ville det dog anderledes og kæmpede sig op på 5-3 efter to mål fra Bekir Demirovic og én pind fra Svenne Myrthu Andersen. Tættere kom Svendborg dog ikke og kampen endte med en sejr på 5-3 til Næstved, hvilket placere dem på en foreløbig andenplads.

Thisted 1-1 B93

Rundens foreløbigt eneste pointdeling fandt sted i kampen mellem Thisted og B93.

Hvidovre 2-3 Haderslev

Fem mål, fire gule og rundens eneste udebanesejr. Kampen mellem Hvidovre og Haderslev havde det hele. Armann Taranis bragte gæsterne i front efter 28 minutters spil, men i løbet af seks minutter fik hjemmeholdet udlignet ved Mikkel Tvede Dyregaard og få minutter senere bragte samme mand Hvidovre i front. I løbet af anden halvleg vendte Haderslev kampen på hovedet efter scoringer fra først Nicolai Guldborg Dupont Sørensen og dernæst sejrsmålet fra Jonas Holm Bossen.

Holbæk 1-0 FC Roskilde

Rundens mest målfattige opgør fandt sted mellem Holbæk og Roskilde. Vi så et gult kort i starten kampen til Gustav Rugbjerg Lemke. Længe lignede kampen en nulløsning, men Christian Olsen ville det anderledes, da han med 10 minutter igen sikrede hjemmeholdet sejren og de tre point.

Endnu mangler AC Horsens, HIK og Næsby at komme i aktion. Førstepladsen indtages af AB oven på deres storsejr mod Svendborg B&l, som også efterlader sidstnævnte på sidstepladsen.    

In this article