
Der er masser af dansk talent i udlandet – men hvordan går det de unge håbefulde spillere? Det samler D’BOLD op på hver torsdag. Denne uge blev det til danske mål og flotte præstationer.
Eintracht Frankfurt U/19 – FC Augsburg U/19 0-3
0-1: Simon Gail
0-2: Romario Roesch
0-3: Lasse Jürgesen
Lørdag fik FC Augsburg og danske Lasse Jürgesen en god start på sæsonen i U/19 Bundesliga Süd/Südwest med en hjemmebanesejr på 1-0 over Greuther Fürth U/19. Allerede onsdag løb anden spillerunde af stablen, og her var en kamp på udebane mod Eintracht Frankfurt U/19 på programmet. Kaptajn Jürgesen var rykket ind fra højrebacken, og spillede centerforsvar med tyske Christian Miller som makker. Endnu en gang blev det til 90 minutter på banen, for den unge dansker, som efter 83 minutter lukkede og slukkede kampen med en flot scoring på frispark, som målmanden intet kunne stille op over for.
AFC Ajax 2 – 2 Roda
1-0: Kasper Dolberg
1-1: Adil Auassar
2-1: Kasper Dolberg
2-2: Tom van Hyfte
Lørdag aften var Kasper Dolberg for første gang med i den udvalgte startellever for AFC Ajax i Eresdivisie. Et hold, der skulle forsøge at slå Roda på hjemmebane, hvilket umiddelbart virkede overkommeligt. Dolberg gjorde da også sit, da han efter otte minutters spil bragte hjemmeholdet foran med et hovedstød mod et tomt mål. Få minutter inden pausen viste Dolberg nye kvaliteter i sit spil, da han med fysisk formåen holdte tyske Ananou tilbage og med en vaks inderside dirigerede Sinkgravens lave indlæg mod fjerneste stolpe og forbi van Leer. Efter 63 minutter blev Dolberg, for første gang i seniortiden i Ajax, skiftet ud da sejren virkede sikker. Desværre udlignede Roda i dommerens tillægstid, men den danske angriber fortsætter de lovende takter.
Cambuur 1 – 1 Jong PSV
0-1: Sam Lammers
1-1: Erik Bakker
Der var genvalg i den forreste trekæde til Nikolai Laursen, da Jong PSV skulle på en svær opgave ude mod Cambuur. Nyligt nedrykkede Cambuur har inden for de senest par år været i en vanskelig situation, da de har været for stærke til Eerste Divisie (den næstbedste hollandske række) og Eresdivisie (den bedste hollandske række). Derfor er de også blandt kandidaterne til at ende i oprykningsspillet i denne sæson. Laursens angrebskollega Lammers, som i sidste spillerunde scorede fire mål, var igen på pletten, og bragte Jong PSV på 0-1 efter en times spil. Laursen spillede kampen ud, og kunne desværre se modstanderne scorer med sekunder tilbage af kampen. Ikke desto mindre en flot præstation, og fuld spilletid Laursen.
Manchester United U/23 1 – 0 Leicester City FC U/23
1-0: Demetri Mitchell
Første kamp i sæsonen for Leicester Citys U/23-hold, med Daniel Iversen på banen, bød på en hård opgave, da mandag de på udebane skulle op i mod Manchester United U/23. På banen var kendte spillere som Borthwick-Jackson, Gorkhan Inler, Ritchie De Laet og Bartosz Kaputska. Daniel Iversen gjorde en god figur i målet for Leicester City, da han længe holdte Manchester United fra fadet med gode fodparader og afvigelser af langskud. Desværre, fik Demetri Mitchell fra Manchester United bolden forbi Iversen, da han med et flot loob passerede Iversen, som efter mindre godt forsvarsspil var uden chance.