Viborg FF havde fire ungdomsspillere med, da de smed en 2-0-føring mod AC Horsens i Reserveligaen.
Mandag tog Viborg FF imod AC Horsens i Reserveligaens Pulje 3. Det grønblusede hjemmehold havde hele fire U/19-spillere i truppen, hvoraf de tre startede kampen på banen, idet at Jacob Vetter og Simon Trier begge var en del af den midtjyske firebackkæde. Den nytilkomne forsvarspiller, 20-årige Jacob Dehn, var ligesådan at finde i Viborgs forsvar, mens https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Gandrup i front skulle forsøge at bidrage med sine offensive kvaliteter. Hjemmeholdet, der derudover også havde to U/21-spillere fra Jyllandsserieholdet, Christoffer Maul og Henrik Hykkelbjerg, med i truppen, havde Sebastian Mourier, som var viborgensernes fjerde U/19-spiller, på bænken.
Den Gule Fare fra Horsens skulle forsøge at revanchere det syvmålsnederlag, østjyderne led i sæsonens første Reserveliga-kamp mod AaB, men alligevel startede det skidt for gæsterne helt i gult. Blot syv minutter var der spillet, inden hjemmeholdets amerikanske midtbanespiller, George Fochive, havde bragt hjemmeholdet i front, og efter en halv time udbyggede Andreas Bruhn føringen. Indenda havde Viborgs 20-årige målmand, Sebastian John, snuppet Kim Aabechs straffespark.
I anden halvleg havde Viborgs Aleksandar Stankov muligheden for at lukke kampen på en friløber, men chancen blev misbrugt, og i stedet lykkedes det AC Horsens at udligne til 2-2 først ved Jeppe Mehl og siden ved Niels Lodberg, og ligesom i Horsens’ seneste ALKA Superliga kamp i Brøndby lykkedes det altså at vende 0-2 til 2-2.