19-årige Julian Kristoffersen rykkes op i FCKs førsteholdstrup

Den 19-årige nordmand, Julian Kristoffersen, er blevet rykket op i FC Københavns førsteholdstrup. 

Julian Kristoffersen har i tre år været tilknyttet FC København. Han har indtil videre gjort sig på klubbens akademi, men nu bliver han altså endelig rykket op i førsteholdstruppen. Julian Kristoffersen blev hentet fra norske FK Ørn Horten. Selvom det først er nu, at han bliver rykket op, fik han dog allerede debut i Superligaen i foråret, da han fik 13 minutter mod FC Nordsjælland.

Ståle Solbakken fortæller til fck.dk:

– Julian er en lidt late bloomer i fodboldmæssig forstand, hvor han ikke er typen, der tager kvantespring fremad, men udvikler sig procent for procent og dag for dag. Han har været med os fast siden sommer og har bevist, at han hører til her. Han har nogle spidskompetencer i kraft af sin størrelse, som kan gøre ham til en meget spændende spiller, hvis vi lykkedes med at udvikle dem, som vi håber. Det vil tiden vise, om vi lykkedes med.

Den unge nordmand, som bliver kaldt for en klon af Andreas Cornelius, fortæller selv om skiftet:

– Det er det her, jeg har arbejdet for i tre år, så jeg er fantastisk glad for chancen. Det er en drøm for mig at blive en del af FCKs Superliga-trup, og jeg skal nu fortsætte med at arbejde hårdt hver eneste dag for at udvikle mig.

FC København spiller ekstra mange kampe denne sæson, da de er med i gruppespillet i Champions League. Det kan vise sig at være fantastisk for Julian Kristoffersen, da han højst sandsynligt dermed kan få nogle kampe i Superligaen.

In this article