Dortmund og Jacob Bruun vandt sikkert

En anden dansker var i aktion i UEFA Youth League her til eftermiddag, da Jacob Bruun og Dortmund var en tur i Polen for at spille mod Legia, og danskeren spillede en god kamp.

Dortmund U/19 var storfavoritter før dagens opgør mod Legia U/19 i UEFA Youth League, og tyskerne levede da også op til de store forventninger og kom sikkert fra Polen med en sejr på 2-0.

Kampens begyndelse var præget af mange målforsøg til begge mandskaber, og boldbesiddelsen var helt lige i den første halve time. Efter blot ti minutter bragte gæsterne sig dog i front, da danske Jacob Bruun flot assisterede sin holdkammerat Arweiler, og så stod der 1-0 til gæsterne fra Dortmund.

Herefter døde kampen en smule. Polakkerne forsøgte at etablere spillet og kom frem til mange halve afslutninger dog uden, at det for alvor blev rigtig farligt. Dortmund og danske Jacob Bruun kom heller ikke tættere på at bringe sig yderligere foran i første halvleg, og derfor var stillingen 1-0 til tyskerne ved pausen.

I anden halvleg var kampbilledet lidt det samme som i første halvleg. Begge hold havde spil og chancer til at få scoret, men skarpheden manglede.

Derfor gav det også mening, at det var et selvmål der skulle til før at måltavlen igen lyste op. Denne gang var det Malochowski der var uheldig at putte bolden i eget net, og så var vejen ellers lang tilbage i opgøret for Legia.

For Dortmund kontrollerede kampen herefter, og hjemmeholdet kunne ikke kom frem til de afgørende chancer, og i stedet kunne danske Jacob Bruun og Dortmund tage en forholdsvis sikker sejr med hjem i bagagen fra Polen. Skudstatistikken til slut sagde da også 10-17 i tyskernes favør, hvilket bare illustrerede tyskernes lille dominans i kampen.

Målscorere:
0-1: Arweiler (assist af Jacob Bruun)
0-2: Malochowski (selvmål)

 

In this article