FCK U/19 kæmpede bragt men tabte klart

Onsdag eftermiddag varmede FC Københavns U/19-mandskab op til aftenens brag i Champions League, da danskerne på udebane tog imod FC Portos U/19-mandskab. Desværre for danskerne gik kampen ikke danskernes vej.

FC Porto og FC København brager i aften sammen på Estadio du Dragao i Portugal, men her til eftermiddag var de to mandskabers talenthold allerede i aktion i turneringen UEFA Youth League.

Porto begyndte kampen bedst og sad på spillet, men FCK kom faktisk frem til et par fine forsøg, og selvom det var portugiserne der havde spilovertaget, var det faktisk danskerne der bragte sig i front efter 12 minutters spil, da Jacob Wind gjorde det til 1-0.

Desværre for danskerne kunne de ikke helt følge op på føringsmålet, og blot syv minutter efter føringsmålet fik Porto udlignet, da Cassama var på pletten efter en mindre tilfældighed, hvor danskerne ikke fik clearet bolden.

Resten af første halvleg var præget af samme mønster som kampens første tyve minutter. Hjemmeholdet fra Porto var mest på bolden, og det var portugiserne der skabte klart mest. FCK kom til gengæld frem til et par fine muligheder, men skarpheden manglede. Porto kunne dog heller ikke yderligere finde vej til netmaskerne, og derfor var stillingen 1-1 ved pausen.

I anden halvleg gik der ikke mange minutter, før FCK kom under et stort pres fra portugiserne, og desværre for danskerne kunne de ikke holde Porto fra at score. Blot seks minutter inde i anden halvleg gjorde Rui Pedro det således til 2-1 efter en situation, hvor FCK endnu engang ikke fik bolden clearet ordentligt.

Efter en times spil var Rui Pedro på spil igen, da han gjorde det til 3-1, og så var Porto ellers på vej mod en sikker sejr, mens det forventede nederlag til FCKs U/19-mandskab lurede. FCK kom aldrig tilbage i opgøret, og selvom danskerne havde et par halve forsøg i den sidste halve time, så var det aldrig tæt på, at danskerne fik reduceret. I stedet var det Porto, der i overtiden fik cementeret sejren og gjort det til 4-1 på et straffespark.

Det hele endte derfor med en forholdsvis sikker sejr på 4-1 til FC Porto, men FCK fik i løbet af kampen vist ganske lovende takter, og hvis alt spiller sig for danskerne, har holdet ganske fine muligheder for at kunne skrabe en del point sammen i resten af gruppekampene i UEFA Youth League, hvor holdet naturligvis er i pulje med Leicester, Porto og Club Brügge nøjagtig som førsteholdet er.

Målscorere:
0-1: Jonas Wind.
1-1: M. Cassama.
2-1: Rui Pedro.
3-1: Rui Pedro.
4-1: R. Pires (straffe)

In this article