Man of the Match: Gode præstationer af alle

Embed from Getty Images

Man of the Match i fredagens sene kamp, Rasmus Nissen, 19, var tilfreds med sin egen og holdkammeraternes præstation i kampen mod Esbjerg fB – en kamp som man vandt sikkert med 3-0.

I Rafael van der Vaarts start-debut blev det til en sikker FC Midtjylland-sejr, dog uden den hollandske stjerne der blev skiftet ud i anden halvleg. En anden stjerne, og en ung en af slagsen, Rasmus Nissen, 19, blev kåret som kampens bedste spiller, hvilket han, ligesom sine holdkammeraters præstation, er stolt over.

– Vi sidder på dem hele vejen. De får ingen ro med bolden, og vi erobrer den med det samme. Der gik måske lige lovligt langt tid, før at vi fik hul på bylden, men en stensikker 3-0-sejr og en vigtig hjemmebane-sejr også, siger den unge FCM-back.

Hul på bylden fik de først i anden halvleg, hvor først at Martin Pusic udnyttede et straffespark, efterfulgt af André Rømers udbyggende føringsmål og til sidst fik Jonas Borring lukket kampen definitivt med hans mål til 3-0.

Mikkel Duelund startede på venstrekanten og spillede hele kampen for ulvene. FC Midtjylland er nu at finde på femtepladsen – fire point efter topholdet Randers FC, der dog har spillet en kamp mere end de forsvarende mestre fra FC København.

 

In this article