Bundholdet OB vinder stort over Vejle i U/17-ligaen

OB kørte Vejle over med 3-0 i deres indbyrdes kamp i U/17-ligaen. Peter Clement blev dobbelt målscorer.

OB 3-0 Vejle
1-0: Lucas Møller Jensen (44)
2-0: Peter Clement (52)
3-0: Peter Clement (55)

OB har fået en forfærdelig start i U/17-ligaen. Inden kampen mod Vejle havde OB tabt 4 ud af 4 kampe. Det var derfor tre tiltrængte point, fynboerne fik torsdag i Kildemosen i Odense. Vejle har heller ikke fået den bedste start med én sejr, to uafgjorte og to nederlag.

OB kom skidt ud til 1. halvleg. De kunne ikke rigtig holde på bolden, og deres spil fungerede slet ikke. Vejle havde derimod en del boldbesiddelse samt mange gode omstillinger. OBs målmand, Hans Christian Bernat, sørgede for, at der stod 0-0 ved pausen.

OB må have fået en opsang i pausen, for de kom meget bedre ud til 2. halvleg. Efter 44 minutter gjorde tidligere Vejle-spiller, Lucas Møller Jensen, det til 1-0 til OB. Bare otte minutter senere scorede U/17-landsholdsspiller, Peter Clement, på straffespark. Og bare tre minutter efter det scorede Peter Clement igen, denne gang på en friløber. Kampen sluttede 3-0.

OB ligger stadig sidst i ligaen med sølle tre point. Vejle ligger nr. 10 med 5 point i fem kampe. Der er derfor utrolig tæt i bunden.

Se målene fra kampen her:

In this article