Superligaen, runde 11 – Et ovenud vanvittigt målshow

Embed from Getty Images

Hver tirsdag samler D´BOLD op på de unges præstationer i Alka Superligaen. Vi er nået til runde 10.

FC København 2-0 Aarhus GF
1-0. Federico Santander
2-0. Kasper Kusk

Ligesom mod OB var FCK kun mindre end tyve minutter fra at miste point. Denne gang mod AGF, som havde Oskar Buur, 18, og Jens Stage, 19, på bænken. Ingen af dem kom dog på banen i løbet af kampe.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Oskar Buur, 18 (AGF), Jens Stage, 19. (AGF)

Viborg FF 0-1 Lyngby Boldklub
0-1. Jeppe Kjær

Topscorer Jeppe Kjær slog igen til da Lyngby på ny fik sig tre point. Lyngby spiller godt for tiden og senest gik det bl.a. også ud over Brøndby, som i øvrigt heller ikke formåede at slå søndagens modstandere fra Viborg. Ingen spillere under de 19 år deltog på nogen måde i kampen.

Randers FC 0-4 SønderjyskE
0-1. Marc Dal Hende
0-2. Nicolaj Madsen
0-3. Marc Pedersen
0-4. Kees Luijckx

SønderjyskE har haft svært ved at genfinde sidste sæsons form, imens at Randers´ sæson derimod har kørt på skinner. Søndag var det dog omvendt, og hjemme blev Randers fejet af banen med et nederlag på 0-4. Formstærke Mikkel Kallesøe, 19, startede inde, men kunne denne gang ikke gøre noget ved resultatet. Noget af skylden kunne man måske ligge på Nicolai Poulsens skuldre, da han tidligt, efter 34 minutter, havde fået sit andet gule kort.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Ingen

Brøndby IF 3-0 OB
1-0. Christian Nørgaard
2-0. Hany Mukhtar
3-0. Teemu Pukki

Resultatet var måske en smule misvisende, fordi OB var faktisk godt med i store dele af kampen, men Brøndby spillede en særdeles god kamp og var bare bare langt skarpere end deres fynske gæster. Jacob Buus, 19, var med på bænken for OB, men at snøre skoene skulle han ikke i løbet af aftenen. Jacob Larsen, 18, Frederik Rønnows reserve, sad på bænken igennem hele kampen.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Jacob Buus, 19 (OB), Jacob Larsen, 18 (BIF)

FC Midtjylland 5-2 AC Horsens
0-1. Kim Aabech, strf.
1-1. Gustav Wikheim
1-2. Hallúr Hanssón
2-2. Rafael van der Vaart
3-2. Mikkel Duelund
4-2. Paul Ebere Onuachu
5-2. Mikkel Duelund

Kampen var et decideret målorgie og hovedpersonen heri går under navnet Mikkel Duelund, 19. Med sine to kasser i anden halvleg hjalp han FC Midtjylland et stort stykke af vejen mod sejren. Rafael van der Vaart kom også på tavlen, til stor jubel for hjemmeholdets fans, der var i ekstase over deres nye stjernes første scoring. Kristian Riis, 19, og Andreas Raahauge, 19, sad begge på bænken igennem hele kampen for ulvene.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Andreas Raahauge, 19 (FCM), Kristian Riis, 19 (FCM)

FC Nordsjælland 3-0 Esbjerg fB
1-0. Marcus Ingvartsen
2-0. Godsway Donyoh
3-0. Marcus Ingvartsen

Marcus Ingvartsen blev dobbelt målscorer for FC Nordsjælland da de hjemme sikkert vandt med 3-0 mod det gæstende Esbjerg fB-mandskab, som reelt set ingen chance havde i kampen. Victor Nelsson, 17, startede kampen på banen og gjorde fin figur i sejren. Andreas Skovgaard, 19, og Benjamin Lund, 19, sad på bænken for hjemmeholdet, imens at Mark Brink, 18, sad på bænken igennem hele kampen for Esbjerg fB.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Andreas Skovgaard, 19 (FCN), Benjamin Lund, 19 (FCN), Mark Brink, 18 (EfB)

Silkeborg IF 5-3 AaB
1-0. Davit Skhirtladze
1-1. Marco Meilinger
2-1. Robert Skov
3-1. Davit Skhirtladze
3-2. Kasper Pedersen
3-3. Jakob Blåbjerg Mathiesen
4-3. Nicklas Helenius
5-3. Andreas Albers

Kampens absolut mest underholdene kamp blev spillet mandag i Silkeborg hvor AaB gæstede. 5-3 endte kampen til hjemmeholdet i en kamp hvor især tilskuerne blev forkælet – og særdeles hjemmeholdets. Magnus Christensen, 19, var som ventet med i stedet for Rasmus Würtz, imens at Sebastian Grønning, 19, Joakim Mæhle, 19, og Rasmus Thellufsen alle sad på bænken ved kampens start – førstnævnte kom dog på banen tidligt i første halvleg, hvilket også gav pote, da man hurtigt fik to scoringer i nettet. Oscar Hedvall, 18, sad på bænken igennem hele kampen for sejrsherrerne.

Ubrugte udskiftere 19 år eller yngre: Oscar Hedvall, 18 (SIF), Joakim Mæhle, 19 (AaB), Rasmus Thellufsen, 19 (AaB).

In this article