Superligaen, Runde 8 – Niveauforskellen kunne ses

Logo

Hver tirsdag summerer D´BOLD op på weekendens og mandagens resultatet fra den bedste danske række. Fokus i denne uge er runde nummer otte.

Randers FC 2-0 Lyngby BK
1-0. Erik Marxen
2-0. Mikael Ishak

Trods et klokkeklart og dumt rødt kort til Mads Fenger, kunne Lyngby ikke få vendt det til noget positivt fredag aften – også forbi at man var decideret uskarp. For selv et straffespark kunne gæsterne ikke udnytte, og så nærmer man sig en konklusion: Det er svært at vinde kampe når man ikke scorer mål. Igen spillede Mikkel Kallesøe fra start for Randers FC, og selvom han for en gangs skyld ikke spillede en hovedrolle, spillede holdet godt og cruisede sig til en resultatmæssigt sikker hjemmesejr.

Ubrugte spillere under 19 år: Jens Odgaard, 17 (Lyngby BK)

FC Midtjylland 3-0 Esbjerg fB
1-0. Martin Pusic
2-0. André Rømer
3-0. Jonas Borring

FC Midtjylland viste fredag aften hvem der er konger af jyllandsk fodbold, da man sikkert vandt med 3-0 hjemme imod Esbjerg. I en kamp hvor Rasmus Nissen, 19, spillede stort. Kåret som Man of the Match vandt Nissen og co. på tre sene mål af ovennævnte. Mikkel Duelund spillede også kampen fra start, og var som end også på banen da det sidste fløjt fra dagens dommer Mads Kristoffersen lød.

Ubrugte spillere under 19 år: Kristian Dirk Riis, 18 (FC Midtjylland)

Viborg FF 2-4 AC Horsens
1-0. Serge Deblé
2-0. Serge Deblé
2-1. Lasse Kryger
2-2. Kjartan Finnbogason (strf.)
2-3. André Bjerregaard
2-4. Lasse Kryger

Den klart kedeligste kamp – talentmæssigt – blev spillet i Viborg FF. Efter to superkasser af ivorianske Serge Deblé, og dermed 0-2 nede, vendte den AC Horsens kampen til deres fordel og endte med til sidst at få scoret til 4-2.

Ingen spillere under 19 år deltog i kampen.

FC København 2-0 OB
1-0. Ludwig Augustinsson (strf.)
2-0. Andreas Cornelius

OB så ud til at hente et enkelt point mod de forsvarende mestre, men det gik alligevel i vasken da hollandske Mohamed El Makrini begik et noget så dumt straffespark i slutminutterne. Til sidst scorede Andreas Cornelius et rigtigt tonser-mål og cementerede sejren.

Ingen spillere under 19 år deltog i kampen.

SønderjyskE 2-2 Silkeborg IF
1-0. Nicolaj Madsen
1-1. Andreas Albers
2-1. Johan Absalonsen
2-2. Nicklas Helenius

Det rene jyske opgør mellem SønderjyskE og Silkeborg IF var den eneste kamp i runden, som ikke fandt en vinder. Og selvom at hjemmeholdet to gange var foran, kunne de alligevel ikke holde stand mod et opmuntrende Silkeborg IF-mandskab. Gustav Dahl, 18, og Oscar Hedvall, 18, sad begge på bænken igennem hele kampen.

Ubrugte spillere under 19 år: Gustav Dahl, 18 (Silkeborg IF), Oscar Hedvall, 18 (Silkeborg IF)

AaB 0-1 Brøndby IF
0-1. Kamil Wilczek¨

Joel Kabongo, 18, var for første gang med på bænken for Brøndby IF, da de i Aalborg slog AaB med 1-0. Kamil Wilczek var manden der sparkede sejren til vestegnen og manden der fik æren af at lamslå hjemmeholdet. AaB prøvede at svare igen i anden halvleg ved at sætte Sebastian Grønning, 18, og Joakim Mähle, 19, på banen, men ligelidt hjalp det og Brøndby vandt med 1-0.

Ubrugte spillere under 19 år: Joel Kabongo, 18 (Brøndby IF), Magnus Christensen, 18 (AaB), Rasmus Thellufsen, 19 (AaB).

AGF 3-1 FC Nordsjælland
0-1. Marcus Ingvartsen
1-1. Morten “Duncan” Rasmussen
2-1. Morten “Duncan” Rasmussen
3-1. Jesper Juelsgaard

AGF gik fra banen som sejrsherrer efter deres opgør mod sjællandske FC Nordsjælland. Brandvarme Marcus Ingvartsen bragte ellers gæsterne på 1-0, men Morten “Duncan” var der ingen der kunne stoppe mandag aften. Nytilkomne Jesper Juelsgård fik også æren af at komme på tavlen. Andreas Skovgaard, 19, startede på banen for gæsterne, mens at Benjamin Lund, 19, og 17-årige Victor Nelsson, som fik debut, også startede bænken.

Ubrugte spillere under 19 år: Jens Stage, 19 (AGF)

 

 

 

 

In this article