U/17-ulve slog rivalerne i lokalkamp

U17 Liga Logo

Der var dømt derby i U/17-ligaen, da FC Midtjyllands U/17-drenge hjemme tog imod Silkeborg IF. Det blev førstnævnte der løb med sejren efter uafgjort ved pausen.

Selvom at Silkeborg IF svarede hurtigt tilbage på FC Midtjylland U/17´s føringsmål i første halvleg, rejste hjemmeholdet sig igen og vandt sikkert med 4-2.Første halvleg startede bedst for FC Midtjylland, der også kom foran på Christian Tue Jensens mål efter 11 minutter. Jublen varede dog kun lige godt og vel et minut, for da havde Luc Park allerede udlignet for gæsterne.

I anden halvleg viste ulvene dog klassen og punkterede hurtigt kampen med tre scoringer på ti minutter. Gustav Isaksen først i anden halvlegs første minut og derefter Noah Iversen, med 3-1-scoringen efter 52 minutters spil. 4-1-scoringen, og Christian Tue Jensens andet af slagsen i opgøret, faldt efter 57 minutters spil, da han udnyttede et straffespark. Rasmus Carstensen reducerende 2-4-mål hjalp ikke meget for silkeborgenserne der måtte tage fra Ikast med et nederlag.

Silkeborg IF U/17, som startede godt ud med en sejr mod AGF, har fire point efter samme antal kampe. FC Midtjylland U/17 er at finde på sjettepladsen med seks point efter fire kampe. Esbjerg fB U/17 fører pt. ligaen.

 

In this article