
Der er masser af dansk talent i udlandet – men hvordan går det de unge håbefulde spillere? Det samler D’BOLD op på hver torsdag. Inden landsholdspausen var der igen gang i de europæiske ungdomsligaer, og det må man sige bød på lutter dansk succes!
FC Augsburg U/19 1 – 0 Mainz 05 U/19
1-0 : Thomas Stowasser
Lasse Jürgensen (7/1) var søndag igen i træner Alexander Frankenbergers udvalgte startopstilling, og var søndag igen med til at vinde. Det nye tophold i U/19 Bundesliga Süd/Südwest fra Augsburg var også markant bedre end gæsterne fra Mainz, og selvom de først fik scoret efter 68 minutter – hvor nyindskiftede Thomas Stowasser (7/3) fik scoret – kunne Romario Roesch (7/3) have bragt hjemmeholdet foran på en stor chance efter blot få minutters spil. Ifølge cheftræner Frankenberger, så spillede Mainz 05 en hård fysisk kamp, og til trods en klar topplacering, så understregede han efter kampen, at målet for sæsonen stadigvæk er overlevelse.
Borussia Dortmund U/19 5 – 0 Viktoria Köln U/19
1-0: Jacob Bruun Larsen
2-0: Jacob Bruun Larsen
3-0: Jacob Bruun Larsen
4-0: Jan Niklas Beste
5-0: Etienne Amenyido
Wow! Lørdag beviste Jacob Bruun Larsen (5/5) endnu en gang hvorfor han er et sandt dansk fodboldhåb, da han søndag var ophavsmand bag en historisk sejr over Viktoria Köln U/19. Med sine tre fuldtræffere sikrede han den største sejr Borussia Dortmund U/19 nogensinde over udeholdet. Den talentfulde dansker spillede hele kampen, og var også med fra start, da holdet i midtugen på hjemmebane tabte i UEFA Youth League til den spanske storklub Real Madrid med cifrene 2-5, hvor han desuden blev skiftet ud med et kvarter tilbage. Bruun Larsen er nu den anden mest scorende spiller i U/19 Bundesliga West, men måtte som bekendt også misse de første par kampe af sæsonen, da han var med til OL i fodbold.
AFC Ajax 5 – 1 Zwolle
0-1 : Wout Brama
1-1: Davinson Sanchez
2-1: Davinson Sanchez
3-1 : Kasper Dolberg
4-1 :Bertrand Traore
5-1 : Kasper Dolberg
Kasper Dolberg (6/4) satte en stor fed streg under, hvorfor han er udtaget til Niels Frederiksens U/21-landshold til EM-kvalifikationskampene mod Bulgarien og Luxembourg. Lørdag var han endnu en gang i startopstillingen hos træner Bosz, og man må sige, at han levede op til muligheden. To mål – den ene mere YouTube-værdigt end det andet – mod et rimelig svagt Zwolle er en fremragende præstation. Som yngste mand i AFC Ajax’ trup udviste han igen stor viljestyrke og flot teknik, og gjorde alderen til skamme.
Læs også: Kasper Dolberg klar til U/21-landsholdet
Jong Ajax 7 – 0 FC Oss
1-0: Donny van de Beek
2-0 : Zander Matteo Cassierra Cabezas
3-0 : Frenkie de Jong
4-0 : Gino Dekker
5-0: Gino Dekker
6-0: Donny van de Beek
7-0: Gino Dekker
Selvom det blev til ren målorgie fra Jong Ajax, da de talentfulde unge spillere udraderede FC Oss mandag aften, så retter vi fokus væk fra målscorerne. De er nemlig langt fra lige så interessante, som danske Markus Bay (3/0) der med en halv time tilbage af opgøret blev skiftet ind, og dermed fik mere spilletid end nogen anden kamp i sæsonen. Det lover godt for den unge dansker, som for nylig forlængede sin kontrakt, og først fra denne sæson er blevet en del af AFC Ajax’ næstbedste hold.
Læs også: Fokus På: Markus Bay – Vilje af stål og talent af guld trodsede skader