DBU har igangsat et projekt, der skal opruste trænere til at kunne træne børn og unge fra socialt udsatte områder på den bedst mulige måde. DBU giver i samarbejde med to studerende fra Center for Holdspil og Sundhed gode råd til, hvordan den bedste træning gives i socialt udsatte områder.
Der findes rigtig mange børn og unge, som kommer fra socialt udsatte områder. Disse børn og unge ønsker at spille fodbold ligesom alle andre børn. Disse børn og unge, hvor en stor del er flygtninge, er ikke vant til at begå sig i et normalt foreningsliv.
Derfor har DBU igangsat et samarbejde med ph.d.- og kandidatstudernede fra Center for Holdspil og Sundhed, Micky Nielsen og Knud Ryom. Samarbejdet handler om at blive klædt på til at træne børn og unge fra socialt udsatte områder. Der er nemlig store krav til at kunne træne børn fra socialt udsatte områder.
DBU og de to studerende har fundet fire overordnede råd til træneren:
1. Vis interesse for spilleren
Dette punkt handler om, at børnene ønsker opmærksomhed fra træneren. Hvis træneren interesserer sig for sine spillere, føler spillerne sig værdsat, og de har det dermed bedre i klubben. En relation til træneren er altafgørende.
2. Feedback gennem samtaler
Det er lidt det samme som punkt 1. Hvis spillerne får individuelle samtaler med sin træner, føler de sig igen værdsat, og de vil finde det sjovere at gå til træning. Samtalen skal ikke kun handle om det sportslige, man må meget gerne komme ind under huden på spillerne og få skabt et stærkt bånd.
3. Træningen skal være effektiv og sjov
Mange børn og unge fra de udsatte områder har de samme drømme som alle andre – nemlig at blive professionel fodboldspiller. Derfor skal man finde balancen mellem, at træningen både skal være hyggelig og seriøs. Det er samtidig vigtigt at variere øvelserne, så børnene ikke kører træt i det.
4. Man er træner på alle tidspunkter
Da det er børn fra socialt udsatte områder, er der tit problemer derhjemme, og der er det vigtigt, at træneren bliver andet end bare fodboldtræner. Man skal altid være klar til at hjælpe ens spillere. En god idé kan være at give dem ens telefonnummer eller blive venner med dem på Facebook, så man altid kan kontaktes.
Hvis DBU kan lære trænerne at følge disse punkter, vil vi helt sikkert få en masse stjernefrø fra de socialt udsatte områder. Talent findes alle steder.