Esbjerg U/17 besejrede Silkeborg

Det var Esbjerg, der trak det længste strå, da de besejrede Silkeborg i U/17 Ligaen med 2-1.

U17: Esbjerg 2-1 Silkeborg

1-0: Patrick Egelund (38′)
2-0: Oliver Olsen (49′)
2-1: Bo Berg (57′)

Esbjerg var desperate efter point før dagens opgør, hvor hjemmeholdet ikke havde fået point i de seneste to kampe, mens udeholdet fra Silkeborg skulle forsøge og rejse sig efter deres seneste nederlag til Vejle.

Esbjerg satte sig på spillet allerede fra kampens start, og havde flere gode muligheder igennem første halvleg, men fik først omsat chancerne til mål kort før pausen, da Oliver Olsen slog et fint indlæg fra højresiden, hvor Patrick Egelund stod godt placeret inde i feltet, og han kunne sikkert sende bolden i mål. Gæsterne fra Silkeborg kom også frem til flere chancer, men måtte gå til pause nede med et enkelt mål.

Ni minutter inde i anden halvleg måtte Silkeborgs målmand endnu en gang pille bolden ud af nettet, da Oliver Olsen trak ind i feltet fra højre side og satte bolden i nettet.

Esbjerg fortsatte med at sætte dagsordenen for opgøret, men gæsterne kom alligevel tilbage i opgøret. Efter 57 minutter sendte Silkeborg et indlæg fra et frispark ind i feltet, og efter en ripost fik gæsterne så reduceret på mål af Bo Berg.

Værterne formåede trods reduceringen at holde silkeborggenserne fra fadet, mens de havde flere store chancer til at udbygge føringen.

Der blev ikke scoret flere mål og derfor ender kampen med en sejr på 2-1 til Esbjerg.

Efter kampen ligger Esbjerg på en fjerdeplads, mens Silkeborg er placeret på en niendeplads.

Top