FCM U/19 går videre i Youth League efter sejr over Anderlecht

Det var en ekstremt spændende kamp i Herning onsdag aften, da belgiske Anderlecht var på besøg i Herning for at spille returopgør mod FC Midtjylland.

FC Midtjyllands U/19-hold var hurtigt ude af startboksen, og efter blot 26 sekunder fik de tildømt sig et hjørnespark. Det kom der dog ikke meget ud af, og derefter blev der langt mellem chancerne.

FCM sad i første halvleg på størstedelen af spillet, hvor de virkede glade for at spille sig op til chancer, der dog sjældent blev til en reel chance med et skud på mål.

Efter 12 minutters spil fik Anderlecht spillet sig til en fin omstillingsmulighed, men bolden røg lige forbi fjerneste stolpe. Her gik der cirka et kvarter før FCM fik deres hidtil største chance hvor Nikolaj Kirk sparkede så godt han kunne, ret tæt på mål, men to forsvarsspillere stod i vejen.

Bolden røg meget frem og tilbage, men FCM sad fortsat mest og bedst på bolden. Efter en god halv times spil fik FCM et hjørnespark, og der headede Rasmus Nicolaisen bolden i mål. Til manges forundring blev målet dog underkendt af kampen slovakiske dommer. Og ikke mange minutter efter var Anderlecht nede i den anden ende hvor Oliver Ottesen lavede en rigtig flot redning i FCM-målet. Og kun fire minutter senere var Anderlecht igen tæt på at sende bolden i nettet, da et hovedstød ramte toppen af overliggeren.

Efter de to chancer var det dog Midtjylland, der igen skabte mest. To minutter inden pausen skød FCM lige over mål. Men så skete det. Et minut senere bliver Mads Vang spillet fri lige ved forreste stolpe, og der hamrede han bolden ind under målmanden til 1-0, som også var FCM i front ved pausen.

Anderlecht var holdet, der kom hurtigst ud til anden halvleg. De presse på og var hurtigt nede i den anden ende. Spillet blev dog meget jævnt fordelt mellem de to hold fem minutter inde i anden halvleg. Ti minutter inde efter dommeren havde fløjtet halvlegen i gang, havde Anderlecht en kæmpe chance, men intet mål.

Det blev derimod FCM, der scorede kampens næste mål. Efter 64 minutters spil laver FCM det rene tiki-taka opspil med fire førstegangsafleveringer, der til slut endte foran Mads Døhr Thychosen, som alene foran målmanden kunne sende bolden i mål til 2-0.

Kort efter var Zackarias Faour tæt på at bringe ”ulvene” yderligere foran da han skød bolden på overliggeren. Og FCM havde derved momentum i kampen efter det. Anderlecht forsøgte i flere omgang at spile sig hurtigt op ad banen og skabe chancer. Og efter 71 minutter skete det så. Et skud blev rettet af, og gik ud til hjørnespark til belgierne. Og det hjørnespark udnyttede de til at reducere til 2-1.

Herefter lavede FCM to ændringer i opstillingen inden for ti minutter hvor Mads Vang bliver erstattet af Victor Torp i første omgang, og derefter er det Zackarias Faour, som forlod banen til fordel for Samson Onomigho.

Anderlecht forsøgte til det sidste, at spille sig op ad banen, så de kunne udligne. Men da uret havde rundet 90 minutter blev der lagt tre minutter til, og i samme øjeblik skiftede ulvene Aziz Essaisi ind i stedet for Nikolaj Kirk.

Og dybt inde i dommerens tillægstid afgør ”ulvene” kampen for alvor, da de lige foran feltet får et frispark som Victor Torp sikkert sparker i kassen, og derefter fløjter dommeren kampen af.

FCM er derfor videre i UEFA Youth League med en samlet sejr til 3-1, efter det første opgør endte 0-0 i Belgien. Helt fortjent bliver Andreas Poulsen kåret til kampens FCM-spiller.

In this article