FCN igangsætter talentsamarbejde med Hillerød Fodbold

Fodbold Samarbejde Nordsjælland (FSN) er blevet en klub større i form af Hillerød Fodbold. Aftalen har hovedsageligt fokus på talentudvikling.

Fodbold Samarbejde Nordsjælland, forkortet FSN, er ved at være stort. FC Nordsjælland ønsker at samle alle nordsjællandske klubber for at få monopol på talent i Nordsjælland. Samarbejdet går dog ikke kun den ene vej. De små samarbejdsklubber får blandt andet sæsonkort til FCNs kampe, træner-workshops, træneruddannelse samt meget andet.

Den nyeste klub i samarbejdet er Hillerød Fodbold. Det er dog ikke den første klub i Hillerød, som bliver medlem af samarbejdet. Aftalen er gældende fra 2017. Med i aftalen gælder det, at der oprettes et FSN Specifikcenter i Hillerød, samt at U/10-U/12 får en ugentlig træning af FCN. FCN lover også i aftalen at bistå som sparringspartner i forhold til træning og talentudvikling.

Sportslige FSN- og FCN Specifikansvarlige, Thomas Heede Arndt udtlaer til FC Nordsjællands officielle hjemmeside:

– Hillerød Fodbold er en klub med et stort potentiale, der igennem forhandlingsforløbet har vist sig som en seriøs og visionær klub med en klar strategi og målsætning for deres talentarbejde. Vi glæder os meget til at komme i gang, og ser frem til et langvarigt og givende samarbejde omkring talentudvikling med Hillerød Fodbold.

Fra Hillerød Fodbolds sportschef, Brian Munksgaard Larsen, lyder det:

– Vi forventer et kvalitetsløft i hele vores træningskultur, hvor vi får en kompetent sparring både på det sportslige område og på ledelsesniveau.

In this article