Jysk U/17-derby: Den mentale dimension er vigtig

I kampen om de tre point, kan den mentale dimension spille en stor rolle. FC Midtjyllands U/17-træner forventer det mentale netop kan have betydning for aftenens kamp i mod FK Viborg.

Ikast Stadion ligger i dag græs til et sandt lokalopgør. FC Midtjyllands U/17 hold tørner sammen med FK Viborg i U/17 ligaen. Begge hold har haft en længere pause fra U/17 ligaen, FC Midtjylland har været fraværende i 4 uger, imens FK Viborg seneste ligakamp tæller 3 uger tilbage. Ulvenes U/17-træner Svend Graversen er derfor spændt på at se truppens niveau.

– Efter en lang pause er man altid lidt i tvivl om, hvor man står henne. I mellemtiden har vi deltaget i en turnering i Italien, hvor vi fik nogle slag. Men vi gjorde os også nogle erfaringer, som jeg håber, vi kan sætte i spil i de kommende ligakampe, fortæller Svend Graversen til FCM´s hjemmeside.

Da der kun er et enkelt point imellem de to klubber i U/17-ligaen, kan vinderen af opgøret potentielt rykke sig op på en tredjeplads.

FK Viborg og FC Midtjylland er ikke kun rivaler på seniorniveau, rivaliseringen i mellem de to klubber findes også på ungdomsniveau. Svend Graversen forudser derfor en meget intensiv kamp, hvor specielt den mentale dimension vil betyde meget.

– Vi ved, at kampene mod Viborg også har en mental dimension, især fra Viborgs side. Kampen mod os er den kamp, som de allerhelst vil vinde, fortæller Svend Graversen til FCM´s hjemmeside.

– Derfor forventer jeg, at det bliver en god kamp mod viborgenserne. Det er altid spændende at spille de her kampe, som kommer med så meget følelse og energi, og det glæder vi os til at skulle håndtere.

Kampen fløjtes i gang mandag d. 10. oktober klokken 18:30, og den bliver spillet på Ikast Stadion.

In this article