
Nicklas Halse, 19, og hans klub FC Roskilde er blevet enige om en kontraktforlængelse. En kontrakt som nu varer indtil 2018.
Den tidligere Brøndby-mand Nicklas Halse har fået sin kontrakt forlænget til år 2018, efter en succesfuld periode i 1. Divisionsklubben. Kontrakten fryder ikke kun Halse selv, men også træner Anders Theil.
– Halse har virkelig grebet chancen. Han startede inde mod Hobro, på grund af en del skader, og spillede en rigtig god kamp. Han træner godt og er meget disciplineret og en klog spiller, som dækker flere pladser. Jeg må sige, at han har overrasket os alle. Så vi glade for at få en aftale på plads, siger Anders Theil til FC Roskildes hjemmeside.
Halse kom til på en halvårig kontrakt fra Brøndby IF. Halse har i denne sæson startet otte kampe for FC Roskilde.