Malte Amundsen takker nej til tilbud fra Brøndby og FC Nordsjælland

18-årige Malte Amundsen kunne have spillet i Alka Superligaen i denne sæson, men det store backtalent foretrak spilletiden hos HB Køge, og afviste derfor Brøndby og FC Nordsjælland.
Det ombejlede venstreback-talent har i efteråret været en del af landets næstbedste rækkes  klart bedste defensiv, som har holdt nullet i otte af sæsonens første 14 kampe.
Opmærksomheden omkring det unge talent, er ikke kun fra danske klubber. Malte Amundsen, der som spiller skiller sig ud ved sine offensive kvaliteter og fantastiske fysik. Indtil Premier League-klubben, Southampton, fyrede deres chefscout, stod danskeren højt på listen hos klubben fra den engelske sydkyst.
Nu er det i stedet Viktor Fischers Middlesborough, som er i pole position omkring Amundsen. Englænderne vil gerne se HB Køge-backen an på et prøvetræningsophold i januar, erfarer TV3 Sport.
Malte Amundsen har problemfrit afløst Kristian Pedersen, som HB Køge afhændede til Union Berlin i 2. Bundesliga denne sommer for et millionbeløb.
In this article