
Ifølge SportFyn er OB’s U/19-målmand, Oliver Christensen, og U/17-målmand, Andreas Søndergaard, på prøve-og træningsophold i henholdsvis Manchester United og Sunderland i England henover de kommende dage.
SportFyn erfarer, at de to unge målmænd i England skal vise sig frem for de to engelske klubber. Oliver Christensen er ifølge mediet allerede nu tilstede i Manchester for at træne med hos ‘De Røde Djævle’. Hans ophold varer indtil onsdag i denne uge.
Andreas Søndergaard derimod træner først med i Sunderland fra tirsdag til og med lørdag. U/17-målmanden har tidligere været på en lignende tur i Everton.
Christensen og Søndergaard spiller til daglig i henholdvis U/19- og U/17 Ligaen for OB.