Ny talentchef i AaB: Spændende fremtid for talentarbejdet

AaB’s nye talentchef ser en spændende fremtid i nordjydernes ungdomsarbejde.

Jacob Larsen er stoppet som talentchef i Nordjyllands største fodboldklub, AaB. Ind som afløser har nordjyderne hentet en mand fra egne rækker. Anders Damgaard er blevet hevet op fra sit job som U/19-cheftræner til nu at være øverste ansvarlig for hele AaB’s talentsektor.

Han ser spændende muligheder i sit nye job.

– Jacob Larsen har lavet et fantastisk stykke arbejde i de otte år, han har været her, selvfølgelig sammen med nogle rigtig dygtige medarbejdere. Han har virkelig formået af sætte AaBs talentudvikling på landkortet. Det er selvfølgelig noget af det, jeg vil forsøge at videreudvikle, siger Anders Damgaard i et interview med AaB TV.

– Det er ikke fordi jeg vil ændre alverden, det vil jeg godt indrømme, men derimod prøve at videreudvikle tingene.

– Der er rigtig godt grøde i AaB’s talentudvikling. Der er rigtig mange spændende spillere, som der er værd at arbejde med.

Anders Damgaard har desuden tidligere været kvindelandstræner.

In this article