19-årige Sebastian Grønning har fået sig en slem ankelskade, som muligvis holder ham ude resten af efteråret.
Sebastian Grønning har indtil videre i denne sæson fået spilletid i hele 10 Alka Superliga-kampe – dog kun 154 spilleminutter. Det er også blevet til fuld spilletid i én pokalkamp. Der går dog nu noget tid før, at det bliver til spilletid igen.
Sebastian Grønning er nemlig blevet ramt af en slem ankelskade. Cheftræner, Lars Søndergaard, udtaler til Nordjyske:
– Derfor skal han gå med en skinne i seks uger, og først derefter kan han for alvor begynde genoptræningen. Så det kunne meget nemt holde ham ude i resten af efterårssæsonen.
AaB har dog ikke mangel på angribere, da man også råder over Thomas Enevoldsen, Jannik Pohl, Christian Bassogog samt udlejede Nicklas Helenius.