I weekenden blev sjette runde af U/19 divisionen afviklet, og det er med fornyet spænding efter weekendens strabadser, hvor tre hold ligger helt lige i toppen.
Næstved – Hvidovre 1-2
1-0: Rasmus Groosen.
1-1: Alan Ali.
1-2: Anders Vibe Kjøller.
Næstved satte til i toppen af tabellen, da holdet måtte se sig besejret af Hvidovre på eget græs. Det hele startede ellers meget godt for hjemmeholdet, der kom foran i første halvleg på et mål af Rasmus Groosen. Den stilling holdt helt til pausen. I anden halvleg gik det så helt galt for hjemmeholdet, da Alan Ali udlignede til 1-1 midt i halvlegen, mens Anders Vibe Kjøller gjorde det onde ved Næstved og sikrede dermed Hvidovre en vigtig sejr. Dermed tabte Næstved tre vigtige point i en uhyre tæt topstrid, mens Hvidovre med sejren rent faktisk spiller sig op af point med Næstved på en delt førsteplads.
FC Roskilde – Næsby 2-1
1-0: Nicklas Lykke Wæde.
1-1: Rune Rasmussen.
2-1: Mathias Kisum.
FC Roskilde er stadig med helt i toppen efter en vigtig 2-1 sejr over Næsby i lørdags. Roskilde der var på hjemmebane kom foran kort før pausen ved den brænd varme Nicklas Lykke Wæde. I anden halvleg udlignede Rune Rasmussen til 1-1 efter 70 minutter, men hjemmeholdet vilel det anderledes, og efter 81 minutter afgjorde Mathias Kisum kampen til Roskildes fordel, der dermed fik en vigtig 2-1 sejr og har samme antal point som Næstved og Hvidovre, men Roskilde har endnu to kampe i hånden i forhold til de to andre tophold i divisionen.
B.93 – AC Horsens 1-0
1-0: Frederik Kofoed Hansen.
B.93 havde i weekenden muligheden for at spille sig ind i topkampen igen, da holdet på hjemmebane tog imod formstærke AC Horsens. B.93 kom hurtigt foran i første halvleg, da Frederik Kofoed Hansen var på pletten efter ti minutters spil. Herfra gik kampen over i en mere fysisk retning, og der blev uddelt fire gule kort og et enkelt rødt. Derfor endte kampen med et 1-0 facit på måltavlen, og dermed er B.93 nu oppe på ti point i en meget tæt division, mens AC Horsens forbliver på tiendepladsen.
HB Køge – AB 4-1
1-0: Peter Nysted Therkildsen.
2-0: Mathias Valentin Drost.
3-0: Danny Stencel.
4-0: Rasmus Holst Pedersen.
4-1: Mileta Rajovic.
HB Køge kom tilbage på sporet efter en mindre god periode, da holdet i weekenden tørnede sammen med AB på hjemmebane. Hjemmeholdet kom hurtigt foran, da Peter Nysted Therkildsen var på pletten og bragte værterne i front med 1-0. Senere øgede Mathias Valentin Drost til 2-0, mens Danny Stencel gjorde det til 3-0. Det blev også 4-0 til Køge, da Rasmus Holst Pedersen også ville lege med. Til sidst i kampen fik Mileta Rajovic reduceret til slutresultatet 4-1. Dermed fik Køge en livsvigtig sejr og er oppe på en ottendeplads med ni point, mens AB stadigvæk ligger sidst i tabellen med kun tre point.
Thisted – HIK 3-3
1-0: Christian Pagh Jensen.
1-1: Malick Rasmussen.
2-1: Kasper Yde Hedegaard.
3-1: Mathias Myrthue.
3-2: Tobias Munk Pedersen.
3-3: Malick Rasmussen.
Rundens absolut mest underholdende opgør faldt i Thisted, hvor hjemmeholdet bragede sammen med HIK, og det skulle vise sig at blive en ganske underholdende affære. Kampen bølgede frem og tilbage. Først kom Thisted foran på mål af Christian Pagh Jensen, så udlignede Malick Rasmussen til 1-1, inden Kasper Yde gjorde det til 2-1 for hjemmeholdet. Thisted øgede senere føringen til 3-1 på mål af Mathias Myrthue, men herfra stod der gæsterne på alt. Først reducerede Tobias Munk til 3-2, og i overtiden udlignede Malick Rasmussen så på et straffespark til slutresultatet 3-3 i en meget underholdende kamp. Med det uafgjorte resultat er HIK på en niendeplads, mens Thisted har to point færre og er på en beskeden 11. plads.
Resultaterne i denne spillerunde betyder, at der nu er tre hold side om side i toppen af U/19 divisionen, der er tættere end nogensinde før. Næstved, Hvidovre og Roskilde har alle 13 point, mens der blot adskiller fire point fra førstepladsen og ned til ottendepladsen i tabellen.