U/19 Divisionen, runde 8 – Tættere række end nogensinde før!

skaermbillede-2016-10-11-kl-11-27-17

I den netop overstået weekend blev ottende runde af U/19 divisionen afviklet, og lad det være sagt fra starten. Divisionen er tættere end nogensinde før.

HIK – FC Roskidle 4-3
1-0: Malick Rasmussen.
1-1: Nicklas Lykke Wæde.
2-1: Malick Rasmussen.
2-2: Claes Meinert Pedersen.
3-2: Oliver Svava.
4-2: Anis El Idrissi.
4-3: Nicklas Lykke Wæde.

HIK og FC Roskilde bragede sammen i et underholdende opgør. Gæsterne fra Roskilde var ubesejret før weekendens kamp, men det blev der lavet om på i lørdags. Malick Rasmussen blev igen en af de afgørende spillere for HIK. Han bragte således hjemmeholdet i front med 1-1, inden Nicklas Lykke Wæde udlignede for gæsterne. Malick Rasmussen ville det dog anderledes og fik scoret til 2-1. Claes Meinert udlignede til 2-2, inden hjemmeholdet trak fra. Oliver Svava og senere Anis El Idrissi sørgede for en 4-2 føring til gæsterne, inden at Nicklas Lykke Wæde fik pyntet på resultatet til slutresultatet 4-3. Dermed satte Roskilde til i toppen, og er fortsat på andenpladsen i tabellen, mens HIK nu blot er tre point efter topholdet fra Næstved, hvilket lige nu blot rækker til en foreløbig ottendeplads i en meget tæt række.

Hvidovre – HB Køge 1-5
0-1: Rafael Mortensen.
0-2: Rafael Mortensen.
0-3: Rafael Mortensen.
0-4: Alain Mmonga Mateso.
1-4: Ahmad Al Hardan.
1-5: Alain Mmonga Mateso.

Også Hvidovre satte til i toppen, da holdet blev ydmyget på hjemmebane af HB Køge. Rafael Mortensen blev den helt store spiller for gæsterne med et hattrick. Faktisk scorede han gæsternes første tre mål, inden Alain Mmonga Mateso også ville være med i gæsternes målfest. Ahmad Al Hardan fik reduceret, inden at Alain Mateso igen var på pletten og satte punktum på en meget flot kamp af HB Køge, der kunne tage fra Hvidovre med en 5-1 sejr i bagagen. Med sejren er HB Køge nu oppe på syvendepladsen med sølle et point op til topholdet fra Næstved. Hvidovre er stadigvæk oppe på 13 point samme antal som Næstved.

Thisted – SønderjyskE 2-3
1-0: Kasper Yde Jensen.
2-0: Jesper Søndergaard
2-1: Enes Karabek.
2-2: Van Tha Thawng Ni Dum.
2-3: Jesper Byriel.

Med et fabelagtigt comeback er SønderjyskE nu tilbage i topstriden i U/19 divisionen. Det så ellers længe ud til, at Thisted skulle snyde sønderjyderne. Først bragte Kasper Yde Jensen hjemmeholdet foran, og senere gjorde Jesper Søndergaard det til 2-0. Enes Karabek fik dog reduceret for SønderjyskE til 2-1, og kort før dommerens tillægstid udlignede Van Tha Thawng Ni Dum på et straffespark. I dommerens tillægstid kunne jublen så bryde løs for gæsterne, da Jesper Byriel fuldendte et helt forrygende comeback af SønderjyskE. Kampen endte 3-2 til sønderjydernes fordel. Med sejren er SønderjyskE nu oppe på fjerdepladsen fuldstændig på lige fod med Hvidovre, Næstved og Roskilde og B.93, som alle har samme pointantal. Thisted er på 11. pladsen med blot fem point.

AB – B.93 1-2
1-0: Mileta Rajovic.
1-1: Elon Hismani.
1-2: Elon Hismani.

B.93 hænger på de øvrige tophold i U/19 divisonen efter en kneben sejr over bundholdet fra AB. Mileta Rajovic bragte ellers hjemmeholdet foran kort inde i anden halvleg, men herfra satte gæsterne fra B.93 trumf på. Elon Hismani afgjorde løjerne for gæsterne med to mål mod slutfasen af kampen, og dermed gav han B.93 en vigtig 2-1 sejr over bundproppen fra AB. Dermed er B.93 også af point med fire andre hold i en vanvittigt tæt række.

Næsby – FK Viborg 0-0

 I en uskøn affære delte Næsby og FK Viborg i porten, da de to hold spillede 0-0 i Næsby. Kampen var præget af at være en fysisk en af slagsen. Hele fem gule kort blev der uddelt i løbet af kampen, og to af kortene blev til røde kort, da Rune Rasmussen og Martin Ebbensgaard begge blev sendt i bad, før dommeren havde fløjtet opgøret af. Med pointtabet er FK Viborg oppe på 12 point i U/19 divisionen, mens Næsby stadigvæk kan nå at spille sig ind blandt de sjove placeringer. De har lige nu ti point på en niendeplads.

Som tidligere nævnt betyder weekendens resultater, at der nu er hele fem hold i spidsen for U/19 divisionen med 13 point efter de første otte runder. Næstved er dog fortsat på førstepladsen grundet en bedre målscore end de resterende fire hold i toppen. Dermed er divisionen tættere end nogensinde før. Blot tre point adskiller niendepladsen og førstepladsen.

In this article