19-årig Leicester-keeper vil udlejes til sommer

Embed from Getty Images

Det går strålende for Daniel Iversen i mesterklubben Leicester City. Den danske målmand vil gerne tage skridtet videre mod førsteholdsfodbold til sommer.

Målmandstalentet Daniel Iversen skiftede fra Esbjerg til Leicester i januar dette år. Lige siden skiftet har der været fart på for den nu 19-årige vestjyde, som pt. varetager en tjans som førstekeeper på Leicester’s U/23-hold.

Leicester har dog også danske Kasper Schmeichel og tyske Ron-Robert Zieler, som blandt andet står foran Iversen i køen til Premier League-fodbold. Derfor vil den danske målmand gerne prøve kræfter med seniorfodbold til sommer på en lejeaftale, for at komme tættere på sin drøm om at slå igennem i Leicester City.

– Til sommer vil jeg gerne udlejes, så jeg kan prøve at spille ’rigtig’ fodbold og få nogle førsteholdskampe, hvis klubben synes, jeg er klar til det, siger Daniel Iversen til MX.

Iversen understreger, at det ikke spiller nogen stor rolle, om den klub han evt. skal udlejes til, spiller i Championship, League 1 eller League 2.

In this article