AaB’s 19-årige midtbanespiller, Magnus Christensen, har idag, onsdag, forlænget sin kontrakt med nordjyderne, så kontrakten nu løber frem til 30. juni 2020.
Magnus Christensen, der allerede optrådt 10 gange for AaB i ALKA Superligaen, gjorde sig bemærket med fuld spilletid i den seneste kamp mod FC København, og han glæder sig da også over den tillid, klubben viser ham med kontraktforlængelsen.
– Det er helt sikkert et stort skulderklap, og det var det, jeg havde håbet på da jeg blev rykket op i sommer, hvor jeg vidste, at der i første omgang ville være en vurdering af, om jeg havde niveauet. Det må jeg have vist, så nu gælder det om lægge yderligere på og blive endnu bedre, siger Magnus Christensen til aabsport.dk.
Også sportschef Allan Gaarde er tilfreds forlængelsen med den unge midtbanespiller, og han roser i samme ombæring samarbejdet med klubbens nordjyske samarbejdsklubber.
– Med Magnus Christensen står vi med endnu et talent, der har vist sig klar til på sigt at indfri det potentiale, som vi har set i ham. Det er et centralt led i vores strategi at producere talenter i samarbejde med vores samarbejdsklubber i hele Nordjylland, og Magnus er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem AaB og i dette tilfælde samarbejdsklubben Bangsbo Freja kan fremelske spillere af høj kvalitet, fortæller Allan Gaarde, der ligeledes roser Christensens tekniske kvaliteter, overblik og ro på bolden.
Ved at klikke her, kan du i en video fra AaB TV høre yderligere om, hvordan Allan Gaarde og hovedpersonen selv tænker om kontraktforlængelsen, ligesom også cheftræner Lars Søndergaard fortæller rosende om midtbanespilleren, som han ser en stor fremtid i.