AaB ligger fortsat i toppen af U/17 Ligaen, selvom de kun fik ét point mod Lyngby. Pointet kom dog efter et flot comeback.
U/17: AaB 2-2 Lyngby Boldklub
0-1 Elias Borch Fosgrau (27)
0-2 Emil Nestved Kornvig (36)
1-2 Selvmål (40)
2-2 Gabriel Alves Christensen (61)
Der var rigtig stærk vind på AaBs træningsanlæg, da de tog imod Lyngby i U/17 Ligaen. Den stærke vind var med til at gøre kampen ekstra intens.
Kampen startede med chancer i begge ender. Der gik dog ikke lang tid, før AaB fik en skade og måtte ændre deres taktik. Lyngby udnyttede til fulde tumulten omkring den taktiske ændring, og derfor kom Lyngby foran efter en lille halv time ved Elias Fosgrau, der fik rettet sin afslutning af.
Der gik ikke lang tid, før Emil Kornvig fordoblede Lyngbys føring. Emil Kornvig er Lyngbys topscorer med 6 mål. 2-0 er dog den farligste føring i fodbold. Og det viste sig lige inden pausen, da AaB reducerede. Stillingen var derfor 1-2 ved pausen.
I 2. halvleg kom AaB op og udlignede. Det gjorde de ved hjælp af Gabriel Alves Christensen. Gabriel Alves scorede efter et flot indlæg, hvor Lyngby-spillerne snorksov. Efter udligningen trak AaB sig lidt tilbage og spillede på kontraer. Begge hold skabte store chancer i kampens afslutning, men det hele endte altså 2-2. AaB er nu ubesejret i syv kampe i træk.
Efter kampen ligger AaB på en fin bronzeplacering. De har 21 point i 12 kampe. Lyngby ligger midt i rækken og har 13 point i 10 kampe.