I onsdags var AaB et smut i Køge i U/17 Ligaen, hvor de vandt 4-1.
U/17: HB Køge 1-4 AaB
0-1: Oliver Klitten (25′)
0-2: Lukas Klitten (30′)
1-2: Yunus Emre Ünver (45′)
1-3: Mikkel Kaufmann (54′)
1-4: Hamse Hussein (67′)
Fra starten af var det de nordjyske gæster, der satte sig på spillet og skabte flere chancer i starten af kampen. Selvom AaB sad på spillet, kom hjemmeholdet også frem til et par chancer og burde også have omsat to af dem til mål inden for de første tolv minutter, men skarpheden manglede.
I stedet var det AaB, der kom i front efter 25 minutters spil, da Oliver Klitten steg til vejrs headede bolden ind bag en Køge-keeperen.
Kun fem minutter senere var det Lukas Klittens tur til at komme på måltavlen, og aalborggenserne havde flere gode muligheder for at udbygge føringen inden pausen, men fik ikke scoret mere i første halvleg.
Efter pausen var det så blevet HB Køges tur til at score, da Yunus Emre Ünver fem minutter efter pausen sendte bolden i nettet og reducerede for hjemmeholdet.
Efter scoringen var gæsterne en smule rystet, men formåede alligevel at udbygge føringen, da Mikkel Kaufmann gjorde det til 3-1 efter en ripost.
Godt og vel ti minutter før slutfløjtet lukkede og slukkede AaBs Hamse Hussein kampen med et fremragende langskud til slutresultatet 4-1.
Efter kampen og før weekendens kampe lå AaB på tredjepladsen, mens HB Køge ligger sidst på 14.-pladsen.