FCK U/17 udraderer Lyngby U/17

FCKs U/17-mandskab spillede sig onsdag tilbage på 1. pladsen, da de bankede Lyngby med 5-0 i Lyngby. 

U/17: Lyngby Boldklub 0-5 FC København
0-1 Marcus Cheri (31)
0-2 Ahmed Daghim (40)
0-3 Oliver Andersen (43)
0-4 Alexander Hjælmhof (52)
0-5 Victor Jensen (74)

FC København og Brøndby IF skiftes til at sidde på 1. pladsen i U/17 Ligaen. Lige nu er det FC København, som kigger ned på de andre fra toppen af tabellen, og det er på grund af en ekstraordinær kamp i Lyngby.

Den første halve time af kampen forløb egentlig meget lige. Der blev ikke skabt de store chancer. De fleste forsøg kom fra distancen. Det var i hvert fald ikke til at se i den første halve time, at Lyngby ville tabe med 5 mål, men det gjorde de altså. Efter en halv time gik det galt for første gang.

FCK fik scoret ved hjælp af et godt træk og et efterfulgt indlæg, som endte på kantet af feltet, og som så blev eksekveret sikkert ind af Marcus Cheri. Efter målet begyndte FCK at presse på. Lyngby var dog tæt på ikke at lukke yderligere mål ind før pausen, men til allersidst fordoblede Ahmed Daghim føringen for københavnerne. Daghim scorede på et hovedstød, efter selv at have sat kontraen i gang.

Anden halvleg startede, ligesom første sluttede – det vil sige forfærdeligt for Lyngby. Lyngbyerne havde ellers en fin afslutning på mål i starten af 2. halvleg, men på en kontra efter et hjørnespark, gjorde Oliver Andersen det til 3-0. Det var en utrolig velspillet kontra, hvor der var tiki-taka-takter undervejs. Bare 9 minutter senere blev kampen for alvor afgjort. Det skete ved et gudemål af Alexander Hjælmhof. Hjælmhof bankede bolden hårdt op i nettaget langt udefra efter endnu en kontra. Målet var med til, at Lyngby gav op.

Victor Jensen cementerede sin føring på topscorerlisten i U/17 Ligaen ved at score i kampens slutning. Han scorede på en ripost på sit eget fornemme hovedstød. Inden da havde FCK svømmet i store chancer. Victor Jensen er nu oppe på 13 mål, hvilket altså er klart flest i U/17 Ligaen. Det sluttede 5-0 til FCK, hvilket må siges at være et meget fortjent resultat.

FCK ligger nu som nævnt nummer 1 med 23 point i 9 kampe. De er stadigvæk ubesejret – syv sejre og to uafgjorte. Lyngby Boldklub U/17 har 12 point i ni kampe, og de ligger dermed midt i rækken på en 9. plads.

Highlights fra kampen kan ses her via FCK TV:

 

In this article