FCK U/17 viser klasse og vinder stort over FCM U/17

Ligaens nummer ét fra FC København havde ingen problemer, da de slog FC Midtjylland ude med 4-0 i U/17 Ligaen. Første halvleg afgjorde kampen.

U/17: FC Midtjylland 0-4 FC København
0-1 Tobias Pedersen (4)
0-2 Tobias Pedersen (24)
0-3 Oliver G. Andersen (28)
0-4 Oliver G. Andersen (38)

FC København U/17 spillede en utrolig skarp første halvleg, da de slog FC Midtjylland med hele 4-0 lørdag i U/17 Ligaen. FC København ligger derfor afstand til Brøndby på andenpladsen.

FCK startede kampen med et aggressivt pres, som midtjyderne ikke kunne stå imod. Allerede efter fire minutter scorede Tobias Pedersen. Tobias Pedersen bankede bolden højt op i målet efter en ripost fra FCM-keeperen. Kort tid efter brændte midtjyderne en kæmpe chance. Efter 24 minutter scorede Tobias Pedersen sit andet mål i kampen, da han scorede efter assist fra Alexander Hjælmhof, som var løbet flot i dybden.

Der gik ikke længe, før 2-0 blev til 3-0. Denne gang var det Oliver Andersen, som stod for målet. Oliver Andersen tog et rigtig godt løb, og da han fik bolden, fik han fint sparket bolden forbi FCMs keeper. Lige før pausen blev Oliver Andersen også dobbelt målscorer. FCM kunne ikke cleare bolden, og det udnyttede Oliver Andersen altså. 0-4 ved pausen.

Anden halvleg forløb meget bedre for FC Midtjyllands unge U/17-drenge. De skabte en del chancer, de var dog langtfra effektive. Derfor endte anden halvleg uden mål, og FC København kunne rejse glade hjem til hovedstaden.

Efter sejren har FCK nu fire point ned til Brøndby, og de er fortsat ubesejret. Det ser altså derfor rigtig, rigtig godt ud for FCK U/17. Midtjylland har klaret det mindre godt i forhold til deres vanlige standard. Midtjylland ligger nummer 9 med 13 point i 10 kampe.

Målene fra kampen kan ses her via FCK TV:

In this article