FCK og Viborg deler i spændende og målrig kamp i U/17 Ligaen

Lørdag tog Viborg FKs U/17-mandskab den lange tur til København for at møde storholdet FCK. Det blev en gyser, som endte 3-3 efter et flot Viborg-comeback.

U/17: FC København 3-3 Viborg FK
1-0 Selvmål
2-0 Victor Jensen
2-1
3-1 Victor Jensen
3-2
3-3

Der var tale om top mod bund, da FCK tog imod Viborg i U/17 Ligaen. Hvis FCK havde vundet kampen, havde de overhalet Brøndby og dermed placeret sig som nummer 1. Viborg gav dog stærk modstand, så det blev til uafgjort.

Viborg startede kampen med en kæmpe chance. De havde frispark lige ude foran feltet. Bolden blev lagt indover, og det var en Viborg-spiller, som kom først på bolden. Han formåede dog ikke at få den i mål. Viborg startede i det hele taget kampen meget godt, men det var FCK, som kom først foran.

FCK havde hjørnespark. Den blev slået fint indover, og der kom et fint hovedstød på. Lige inden målmanden skal til at redde, rammer bolden en Viborg-spiller, og bolden går i mål. Der var derfor tale om et selvmål. Viborg fortsatte med at kreere store chancer, men endnu en gang var det FCK, som scorede. Victor Jensen fik en bold stukket i dybden. Han valgte at tage et træk forbi målmanden, og han scorede på frit mål fra en spids vinkel. 2-0 ved pausen.

I anden havleg fik Viborg reduceret til 2-1 ved hjælp af et frisparksmål. Bolden blev sparket under muren, og den gik derfor i mål. Ikke særlig godt murarbejde. FCK kom endnu en gang foran med to efter et rigtig godt mål. FCK-kanten lavede et par rigtig gode driblinger og lagde den ind til Victor Jensen, som var klar som altid.

Viborg havde nu lang vej op til point. De fortsatte dog med at kæmpe. Efter et hurtigtaget frispark og et godt indlæg, headede Viborg sig tilbage i kampen. Det var igen efter et indlæg, at Viborg udlignede til 3-3. Viborg-kanten fik en rigtig god stikning, og så lagde han den ind til en Viborg-spiller, som var helt fri. Kampen sluttede 3-3.

Victor Jensen gjorde føringen endnu større øverst på topscorerlisten efter hans to mål i kampen. Han er nu oppe på i alt 12 mål. 2. pladsen har “kun” scoret ni kasser. Emil Frederiksen, Simon Søndergård Rasmussen og Oliver Haurits scorede målene for Viborg.

FCK U/17 ligger nummer 2 med 20 point i 8 kampe og kun 1 point fra førstepladsen. De har endda en kamp til gode i forhold til Brøndby, som sidder på 1. pladsen. Viborg FK U/17 på 12. pladsen med 7 point i 9 kampe. De har kun to point ned til sidstepladsen, som er HB Køge.

Målene fra kampen kan ses her via FCK TV:

In this article